Skip to main content
Akut brug for hjælp? Ring 86 22 19 51

PARRING / FØDSEL
 

Hos Nordre Dyrehospital anbefaler vi en årlig sundhedsundersøgelse

PARRING, FØDSEL OG REPRODUKTION AF HUNDE
 

På Nordre dyrehospital hjælper vi ofte drægtige hunde og hunde i fødsel. Her er lidt information til dig der tænker på eller står for at skal have hvalpe på din tæve

Parringstidspunkt

Den ideelle parringsalder er, når tæven er 2-3 år gammel. Det er her, der vil opleves størst frugtbarhed og generelt færrest problemer med fødslen. Hvor gammel en tæve maksimalt må være, før den får sit første kuld hvalpe, er afhængig af tævens race, kondition og temperament. Det er bedst i hvert enkelt tilfælde at spørge dyrlægen til råds. Det bedste parringstidspunkt er 48-72timer efter ægløsning. Derfor er det vigtig at finde ud af, hvornår ægløsningen sker. Tævens adfærd (slår halen til side, ”står” for hanhunden og er villig til at blive parret) og hanhundens adfærd, samt de ydre tegn på brunst (hævede kønsdele, en ændring i karakteren i skedens udflåd fra rent blod til lysere tyndere udflåd) kan hjælpe med at vise, hvornår det rette parringstidspunkt er. Det optimale er at fastsætte, tævens parringstidspunkt ved en måling af drægtighedshormonet progesteron. Bestemmelsen af det optimale parringstidspunkt gøres via blodprøve med måling af progesteron, vurdering af tævens slimhinde i skeden og en celleprøve fra slimhinden der udtages med en vatpind og vurderes i mikroskopet.

Drægtighedstest

Ultralydsscanning: Det er bedst at scanne 25-28 dage fra ægløsning. Scanning er også velegnet i løbet af drægtigheden for at vurdere om fostrene trives som de skal. Ved scanning kan antallet af fostre ikke bestemmes helt nøjagtigt.

Røntgenbillede: Kan først anvendes tidligst 45-48 dage efter ægløsning, da fostrenes knogler skal være tilstrækkeligt forkalkede. Dette er den bedste måde at vurdere antallet af fostre på. Bør foretages fra morgenen af, hvor tæven kommer inden hun får morgenmad og er luftet godt af forinden. 

Drægtighed

Drægtigheden varer normalt 63 dage målt fra ægløsningen. I den første del af drægtigheden kan tæven fodres og motioneres normalt. I den sidste halvdel skal tæven have en mere protein- og energirig kost. En nem måde at gøre det på, er at give tæven hvalpefuldkost (husk at det skal være hvalpekost til små hvalperacer). Det anbefales at fodre tæven hyppigere, da der ikke er så meget plads i maven i den sidste del af drægtigheden. Man skal dog undgå overfodring, da fedme kan være en årsag til, at fødslen går i stå. Først efter fødslen skiftes til ad libitum fodring (med mindre man har en meget madglad tæve, der ikke kan administrere fuld tilgængelighed til foder)

Fødslen

Fødsler vil altid variere fra hund til hund og fra gang til gang, og det kan være svært at give en standardbeskrivelse af en normal fødsel. Der findes dog nogle faste holdepunkter, og ud fra dem kan der gives en beskrivelse af et normalt fødselsforløb.

  • Tæven begynder i den sidste uge at lave “rede” til sit kuld. I den forbindelse er det en fordel at lave en stor fødekasse til tæven, hvor hun kan føde sine hvalpe og pleje dem de første uger. Tæven skal lære fødekassen at kende senest i den sidste uge op til fødslen for at være fortrolig med den på fødselstidspunktet.
    ​​
  • I den sidste tid op til fødslen begynder tævens yver også at vokse. Der kommer normalt mælk i dievorterne lige ved fødslen eller et par dage før. Et tegn på at fødslen er nært forestående, er et fald i tævens kropstemperatur på ca. 1 grad omtrent 1-1½ døgn før fødslen. Derfor kan det være en god ide at følge tævens kropstemperatur i den sidste uge af drægtigheden ved 2-3 gange dagligt at måle temperaturen i endetarmen.​
  • Når fødslen endelig starter, vil der i den første fase ske en langsom åbning af livmoderhalsen. Denne fase kaldes opblokningsfasen. Livmoderen laver rytmiske sammentrækninger, som tilpasser fostrenes placering i livmoderen og smidiggør livmoderhalsen, der begynder at åbne sig. Tæven er normalt urolig og uden appetit, og i nogle tilfælde kaster den op. Redebygningen begynder for alvor i denne fase, der kan vare 12-24 timer (gennemsnitlig 6-12 timer), og kan afhænge af tævens erfaring. Tæver, der tidligere har født, har en kortere opblokningsfase. Fasen kan blive forlænget, hvis tæven er meget nervøs, eller hvis ejeren ikke giver hunden ro i denne periode.​
  • Perioden, fra at den første hvalp glider igennem livmoderhalsen til fødslen er overstået, kaldes uddrivningsfasen. I det øjeblik hvor den første hvalp, omgivet af to lag fosterhinder, placerer sig i livmoderhalsen, begynder veerne at blive kraftigere og mere regelmæssige. Det yderste lag fosterhinder presser livmoderhalsen helt op, og de egentlig presseveer, som skal drive fosteret ud, starter.​
  • Normalt fødes den første hvalp inden for 1 times presseveer og den anden inden for de efterfølgende 30 minutters presseveer. Overholdes disse tider ikke, skal man ringe til dyrlægen. Mellem hver enkelt hvalp hviler tæven sig. Hvileperioden kan vare op til 3 timer, og navnlig når kuldet er stort, kan der gå lang tid mellem de sidste hvalpe. Hvis intervallerne overstiger 3 timer, skal dyrlægen kontaktes.​
  • Når en hvalp passerer igennem fødselsgangen, plejer den yderste af de to lag væskefyldte fosterhinder normalt briste. Hvalpen fødes derfor omgivet af et lag fosterhinder, som tæven bider itu, samtidig med at den bider navlestrengen over, hvilket normalt sker inden for ½-1 minut efter fødslen. Hvalpen kan herefter begynde at trække vejret, og vejrtrækningen stimuleres af, at tæven slikker hvalpen for at gøre den ren. Hvis tæven ikke tager sig af hvalpen, må ejeren perforere fosterhinderne samt klippe navlestrengen over 3-5 cm fra hvalpens maveskind. Mund og næse suges tørre for slim med en engangssprøjte eller en øresprøjte. Det er vigtigt, at hvalpen har frie luftveje hurtigst muligt efter fødslen. Hvalpen tørres og stimuleres ved at blive gnubbet i et lunt håndklæde.​
  • I fødslens tredje og sidste fase, når alle hvalpene er kommet ud, fødes de sidste fosterhinder og moderkager, og endelig trækker livmoderen sig sammen. Der kan fødes indtil flere hvalpe, uden at der kommer fosterhinder, og det er disse tilbageblevne hinder, som udstødes til sidst. Hvis tæven spiser for mange fosterhinder og moderkager, kan den få diarré. Vi anbefaler derfor, at man fjerner disse.

Efter fødslen

Hvalpens dien udløser udskillelse af oxytocin, som er det hormon, der får livmoderen til at trække sig sammen, og får mælken til at falde til. Hold øje med tævens mælkekirtler under dieperioden, at de ikke bliver ømme og spændte. Hvis én eller flere kirtler bliver spændte, ømme, varme eller misfarvede kontakt dyrlægen straks – også i vagten. Mastits er en alvorlig lidelse. I de første 4-6 uger efter fødslen vil de fleste tæver have lidt flåd/blødning fra skeden, i forbindelse med at livmoderen får sin normale størrelse igen og gendanner en ny slimhinde. Du bør dog altid holde øje med, at udflåddet ikke er ildelugtende, og at tæven alment har det godt. Er dette ikke tilfældet skal dyrlægen kontaktes. Det kan være svært at vurdere, hvor meget mælk tæven har til sine hvalpe. Hvalpene skal derfor vejes dagligt for at sikre, at de spiser og tager på. Hvalpe skal fordoble deres fødselsvægt på 10 dage. For at give tæven de bedste muligheder for producere nok mælk, skal hun tilbydes et godt hvalpefoder f.eks. SPECIFIC CPD®

Hvornår skal dyrlægen kontaktes?

  • Drægtigheden varer længere end 65 dage fra sidste parring
  • Der ses grønt udflåd fra skeden, uden at den første hvalp fødes
  • Fødslen ikke er startet 24-36 timer efter, at tævens temperatur er faldet 1 grad
  • Kraftige konstante veer i mere end 30 minutter der ikke resulterer i fødsel af en hvalp
  • Svage veer eller fødselsaktivitet i 3-4 timer der ikke resulterer i fødsel af en hvalp
  • Der ikke er veer eller fødselsaktivitet i 3-4 timer efter foregående hvalps fødsel
  • Der kommer et ildelugtende og/eller betændt udflåd fra skeden
  • Tæven bliver nedstemt, svag eller viser tegn på feber​

PARRING AF MIN TÆVE

Sp.:

Hej Dyrlæger

Jeg har en super sød tæve og jeg kunne godt tænke mig at få et kuld hvalpe på hende. Hvornår er det bedste tidspunkt at få hende parret og er der noget jeg skal være specielt opmærksom på?

Mvh Mette

Sv.:

Hej Mette

Det at være med til en hundefødsel er noget helt specielt og en meget fantastisk oplevelse, så du har noget godt i vente. Men der er selvfølgelig altid nogle ting, man skal være opmærksom på, og specielt hvis noget ikke lige går som planlagt.

Den bedste alder at parre en førstegangsfødende tæve er ca. mellem 2,5 til 4 års alderen. For de fleste tævers vedkommende har de 2 løbetider om året, så det skal du selvfølgelig være opmærksom på. Jeg vil råde dig til at læse nogle bøger omkring parring, drægtighed og fødsel, så du er godt forberedt, specielt hvis du er helt ny i dette. Hvis du finder en hanhund hvor ejerne har prøvet det før, så hjælper de selvfølgelig med parringen og får den til at foregå optimalt. Under selve drægtigheden er korrekt fodring vigtigt og hvis du er i tvivl om hun er med hvalpe, så kan du få hende ultralydsscannet hos din dyrlæge ca. fra 25 dage efter parring.

Men specielt fødslen er vigtig at forberede sig på, både med hvornår det sker, hvad der sker og hvad du skal gøre hvis der går noget galt. Det kan være en god ide at have telefonnummer klar på din lokale dyrlæge, hvis du får brug for hjælp under fødslen, og evt. sygeforsikre din hund, så hvis noget går galt, så står du ikke med en meget stor økonomisk byrde efter et eventuelt kejsersnit. Kejsersnit er dog for de fleste hunderacer sjældent. Der er dog specielt nogle af de små hunderacer, som f.eks. mops, fransk bulldog og chihuahua, der er overrepræsenteret i statistikkerne. 

Efter fødslen kommer den første periode, hvor mange tæver godt kan bruge lidt hjælp, specielt hvis de har fået mange hvalpe, ellers hvis de ikke danner nok modermælk. Så man kan risikere at skulle i gang med sutteflasken og bruge noget ekstra tid på dette.

Om hvalpene skal være med stamtavle er selvfølgelig op til dig, men kræver at både din tæve og hanhunden har stamtavle. Kravene til stamtavle er forskellige fra race til race, og de krav kan du få ved at kontakte Dansk Kennelklub. Hvis du ikke kan få stamtavle eller ikke vil have stamtavle på dem, så kan det stadig være en god ide, at få din tæve og hanhunden checket for eventuelle arvelige sygdomme, som er specifik for din race. Igen snak med Dansk Kennelklub eller din lokale dyrlæge. Så er du sikker på at lave så sund en avl som muligt.

God fornøjelse med projektet, det bliver en stor oplevelse.

×
Menu
Ring op
Facebook
Book online