Hunden kan udvise forskellige signaler der viser, at den er bange for at være alene hjemme. Den kan gø, ødelægge ting, gemme sig, blive urenlig m.m.

For at afhjælpe denne adfærd, er det vigtigt, at man kan fortælle så meget om hundens adfærd som muligt.
En god idé vil være at videofilme den. Der vil være forskellige måder at prøve at hjælpe hunden på, enten ved tilvænning, ændring af rutiner m.m.
Tegn der kan skyldes alene hjemme problemer:
- Hunden hyler og/ eller gør
- Hunden kradser og/ eller bider ting i stykker
- Hunden er urenlig
- Hunden savler, ryster
- Hunden gemmer sig
- Hunden er rastløs
- Hunden har nedsat appetit
- Hunden har diarre og/ eller opkastning
- Hunden slikker sig overdreven
Tjekliste der kan afhjælpe problemet
Tænd radioen på dæmpet lydstyrke. Lyden af radioen kan berolige hunden, og dæmpe lyde udefra.
Giv hunden en “sutteklud” noget der dufter af jer. En gammel T-shirt eller et par sokker. Vær opmærksom på at duften af jer aftager med tiden, og det kan være nødvendigt med en ny “sutteklud”.
Giv hunden mindre plads. Nøjes med et eller to rum hvor hunden er tryg, frem for hele huset.
Forlad ikke hunden lige efter en gåtur. Hundens adrenalin niveau vil være højt, og kan derfor forstærke hundens angst. Vent minimum 15 min førend I forlader hunden.
Adaptil til stikkontakten. Denne udskiller feromoner, som er et signalstof tæven udskiller til sine hvalpe kort tid efter fødslen. Feromonerne giver hvalpene en tryghedsfølelse.
Der kan være mange årsager til din hund har alene hjemme problemer, ring og få en snak med os, så vi kan hjælpes ad med at finde en løsning på problemet.