Flåten

Flåten er lille og farlig
Når solen i foråret og sommeren får fat og efterhånden får hævet temperaturen så meget, at både vi og vores dyr kommer mere udenfor, er der også en lille skabning som begynder at røre på sig.

Det drejer sig om skovflåten, som er et lille dyr med 8 ben og med et eneste formål i livet – at suge blod og sætte flere flåter i verden. Desværre kan skovflåten overføre en del farlige sygdomme både til dyr og mennesker.

Hvor lever skovflåten?
Skovflåten er almindelig i Europa. I Danmark er der flest på Bornholm og Fyn samt Lolland-Falster, mens der er færrest i Vest- og Nordjylland. I takt med at klimaet er blevet mildere, er skovflåten desværre blevet mere udbredt.

Den lever primært i skove og områder i nærheden af skoven, men bliver via vores husdyr transporteret til byerne. Det meste af livet foregår på skovbunden, men når den er parat til at finde et villigt offer, sætter den sig op i et græsstrå og venter på en tilfældig forbipasserende.

Mange kalder skovflåten for en tæge. Det er dog ikke korrekt, da en tæge er et insekt med 6 ben og har iøvrigt ingen lighed med flåten. 

Skovflåtens livscyklus
Inden skovflåten kan lægge æg, skal den igennem flere livsstadier:

1. Ægget klækkes til en 6 benet larve, som finder sin første vært f.eks en spidsmus. Efter at have suget blod vender den tilbage til jordoverfladen og forvandler sig til:
2. Nymfen, som kravler lidt højere op, og hopper på et lidt større dyr – f.eks en fasan. Den suger igen blod inden sidste livsstadie:
3. Den voksne skovflåt kravler op i græsset, hopper på et menneske, hund, kat el lign. Den blodfyldte hun lader sig falde af og lægger 2-3000 æg ved jordoverfladen.

Overførte sygdomme
Skovflåtens blodfyldte mave er en sand bakteriefabrik. Den optager bakterier fra sine “ofre” i de tidlige livsstadier, og disse opformeres i dens mave og spyt. Når den siden bider et menneske eller et dyr, vil den kunne overføre virus eller bakterier, som kan give forskellige sygdomme. I det følgende beskrives de 3 vigtigste: 

Borreliose
Hos mennesker ser man først et rødt hududslæt typisk 10 dage efter bid. Dette er første stadie af sygdommen. 

Den kan ubehandlet udvikle sig, sådan at den angriber nervesystem, led og hjerte og andre organer.

Hos dyrene er sygdommen mest et problem for hunde. De får dog ikke rødme af huden, og symptomerne er generelle – tit ser man bare, at hunden skranter og virker småsyg. Det er derfor en vanskelig diagnose at stille og sygdommen er nem at overse.

Man skal derfor huske at gøre sin dyrlæge opmærksom på, om hunden har været plaget af flåter. Sygdommen er heldigvis meget sjælden.

Ehrlichiose
Igen er det hunde der rammes oftest, men katte kan også få det. Sygdommen viser sig også ved en masse forskellig uspecifikke symptomer: nedstemthed, træthed, feber, halthed, opkast osv.

Oftest er hunde inficeret med Ehrlicia også smittet med Borrelia.

Hæmobartonellose
Skyldes en lille bakterie som angriber kattes røde blodlegemer, og kan derved give blodmangel.

Sygdommen forekommer mere eller mindre kun, hvis katten har et dårlig immunforsvar i forvejen – f.eks ved katteleukæmi eller katteaids. Typiske symptomer vil være træthed og blege slimhinder. 

Hvad kan man gøre for at undgå sygdomme?
Flåten skal typisk sidde i 1 døgn, før bakterier og virus begynder at blive overført. Nogle bakterier bliver dog overført før det. 

Det er derfor vigtigt at få fjernet flåten så hurtigt som muligt, få den dræbt, når den har bidt eller helt undgå at den gør det.

Man fjerner den bedst ved at bruge en flåttang, som kan få fat helt nede ved hovedet. 

Drej et par omgange eller brug et langt sejt, træk, så vil flåten som oftest miste sit tag.

Det skal helst undgås at dele af hovedet bliver siddende.

Gamle husråd med at smøre vaseline, tandpasta og lignende på for at kvæle den duer ikke – flåten lever fint uden ilt i flere dage.

De fleste loppemidler til hund og kat slår flåten ihjel indenfor 1 døgn efter den har bidt, så det er en rigtigt god idé at give jævnligt.

Visse midler til hund kan sågar skræmme flåten væk, så den ikke har lyst til at bide. Spørg din dyrlæge om råd og vejledning.