
Osteopati til hunde og katte
Som uddannet, certificeret osteopat har jeg en indgående viden i fysiologi, neurologi, anatomi, biomekanik, sygdomslære, og smerter. I min behandling tager jeg udgangspunkt i hele individet ud fra princippet om at alt i kroppen, lige fra bevægeapparatet til organer og kredsløb, er forbundet via de forskellige nervebaner.
Forskellen på fysioterapi og osteopati er selve tilgangen til behandlingen.
Ved smerter eller manglende muskler i f.eks. ryggen vil fysioterapeuten ofte rette fokus mod ryggen og træne denne
Osteopaten derimod vil lede efter årsagen til smerterne, som ofte kan stamme fra et helt andet sted i kroppen, som f.eks. poter, knæ, hofte, bækken, skulder, albue
Smerter i ryggen har ofte en direkte påvirkning på nogle bestemte organer, afhængig hvor i ryggen problemet sidder. Men f.eks. en dårlig lever eller nyre kan også påvirke ryggen og give låsninger i nogle bestemte ryghvirvler.
En osteopatisk behandling tager typisk mellem 40-50 minutter. Hvis der er mange problemer, kan du komme ud for at der skal en opfølgende behandling til inden for 2-3 uger.
Du vil også opleve at dit kæledyr vil være meget træt og virke til at være mere øm helt op til 1-2 dage efter behandlingen. Det har derfor brug for ro. Evt. skal aftenturen springes over på behandlingsdagen.