Skip to main content

Øjensygdomme hos hunde

Hos VET Gruppen tilbyder vi udredning og behandling af en række medicinske og kirurgiske øjensygdomme hos hunde. Det er vores nye kollega Rolf Bjerre Thorsen, som tager imod dig og din hund, når du henvender dig i en af vores tre klinikker eller via henvisning fra andre dyrlæger. Han har mere end 13 års erfaring i klinisk smådyrspraksis og stor ekspertise inden for mikrokirurgiske indgreb til behandling af øjensygdomme hos hunde, og din hund er derfor i de bedste hænder hos Rolf.

VET Gruppen – Behandling af øjensygdomme hos hunde i trygge rammer

VET Gruppen er et samarbejde mellem tre dyreklinikker i Birkerød, Kastrup og Valby. I klinikkerne møder du et professionelt og engageret hold af dyrlæger og veterinærsygeplejersker med erfaring og ekspertise til at udrede og behandle en bred vifte af de mest almindelige sygdomme hos kæledyr.

Dyrlægerne på klinikkerne har forskellige specialeområder, men det tætte samarbejde klinikkerne imellem sikrer en høj faglighed og betyder, at vi altid kan tilbyde en kompetent behandling af øjensygdomme hos hunde samt en række andre almindelige lidelser hos kæledyr. Vi vægter den behagelige atmosfære og den personlige kundepleje højt hos VET Gruppen, og såvel kæledyr som mennesker vil altid blive mødt med venlighed og god tid.

Vi råder desuden over operationsstuer og moderne udstyr og har som en af de eneste dyreklinikker i Danmark operationsmikroskop til rådighed, som muliggør behandling af mere komplicerede øjensygdomme hos hunde og katte.

Om øjensygdomme hos hunde

Øjenlidelser og øjensygdomme hos hunde kan være til store gene og føre til mere alvorlige komplikationer, hvis der ikke bliver taget hånd om dem. Det er blandt andet tilfældet ved fejlstillede øjenhår, som er en lidelse hos hunde, der i værste tilfælde kan medføre alvorlige øjenlidelser.

Som dyrlæger ser vi desuden en række øvrige øjensygdomme hos hunde, som kan være meget ubehagelige og føre til nedsat syn og blindhed – herunder linseluksation og kroniske hornhindesår. Da din hund ikke nødvendigvis udviser symptomer i kraft af sin veludviklede lugte- og høresans og derfor kan virke upåvirket af sine øjengener i de tidlige stadier, kan det være en rigtig god idé at få undersøgt din hunds øjne regelmæssigt.

Rolf Bjerre Thorsens erfaring og ekspertise er med til at sikre, at vi kan opdage øjensygdomme hos hunde i de tidlige stadier – og dermed øge sandsynligheden for et vellykket behandlingsforløb. Kontakt en af vores klinikker, hvis du vil høre nærmere, eller hvis du ønsker at bestille tid til en konsultation.

×
Menu
Døgnvagt