Øremider hos katte

Det er en lille parasit, der lige kan anes med det blotte øje som små hvidlige tingester, der bevæger sig i øregangene hos inficerede individer.

Den er ikke sjældent årsag til betændelsestilstande i øregangen specielt hos killinger. Lidelsen er oftest karakteriseret ved kløe i ørerne, hovedrysten, store mængder tørt kaffegrums, lignende ørevoks.

Huden i og omkring øregangen er rød og irriteret, og der ses sår fra kattens klør på grund af, at den typisk klør sig heftigt med bagpoterne.

Det er som regel muligt for dyrlægen at stille diagnosen ud fra symptomerne samt en otoskopi (undersøgelse af øregangen gennem en tragt med forstørrelse og lys). Som ovenfor nævnt kan miderne ses med det blotte øje, når de bevæger sig, men oftest vil det dog være påkrævet at udtage ørevoks og undersøge det i mikroskop.

Når diagnosen er stillet, iværksætter dyrlægen en behandling. Dyrlægen kan vælge at anvende et pour-on middel, som dryppes i nakken på katten, eller et middel, som anvendes direkte i øregangen.

Der tages i valget hensyn til kattens alder, da nogle midler ikke egner sig til killinger under en vis alder. Der er også forskel i behandlingsforløbet, da nogle midler kræver to eller flere behandlinger med et nærmere fastsat interval. Det er dog således, at hvis bare ét dyr i husstanden er smittet med øremider, så skal alle katte såvel som hunde behandles for at undgå spredning og re-infektion.

I svære tilfælde med sekundære infektioner i øregangen kan det være påkrævet at supplere behandlingen med andre øremidler.

Som regel er problemet løst, når miderne er nedkæmpet, men i nogle tilfælde, hvor belastningen har været massiv og langvarig, kan der opstå kroniske forandringer i øregangen, som fremover kan disponere katten for øregangsbetændelse.

Øremider er som nævnt noget, der smitter, ikke bare fra kat til kat, men også mellem hund og kat. Tæt kontakt ved leg og slagsmål øger risikoen for smitte, og specielt dyr, som sover sammen, risikerer at overføre smitte.

Killinger smittes generelt lettere md øremider end voksne katte.

Øremider ses stort set aldrig hos indekatte. Det er dog vigtigt, at man tjekker ørerne, når man anskaffer sig en ny killing.

Hvis der er symptomer som ovenfor beskrevet, bør man straks søge dyrlæge. For udekatte forholder det sig lidt anderledes. Bor man et sted med mange vildkatte, er det vigtigt at have særlig fokus på problemet, da disse tit er kroniske smittebærere.

Hvis man følger anbefalingen om at lade sin killing basis-vaccinere og i øvrigt kommer til de årlige sundhedstjek, vil dyrlægen altid opdage, hvis der skulle være ugler i mosen – læs: mider i ørerne.