Ringorm hos kat

Hvad skyldes ringorm? 

Ringorm skyldes infektion med primært to svampefamilier trichophyton og mikrosporum. Hver af disse rummer flere forskellige undergrupper. De kan smitte til andre dyr, herunder mennesker og betegnes derfor som en zoonose.

Mennesker med ringorm får typisk cirkulære hudforandringer med rødme i periferien og tørt skællende centrum. Ringene breder sig og dør herefter hen. De er oftest selvbegrænsende, men kan i nogle tilfælde kræve behandling med et svampemiddel.

Katte bliver typisk angrebet i hovedet omkring ører og øjne. De kan også angribes i negleanlægget, hvorved neglen kan løsne sig og falde af.

Dyrlægen vil kunne stille diagnosen ved hjælp af forskellige undersøgelsesmetoder. Ved at lyse på forandringerne i huden med UV-belysning vil 40-60% af svampene flourusere med et gul-grønligt skær, og så er diagnosen klar. Det er dog altid muligt at påvise svampen ved at lave en dyrkning af et par afrevne hår, men denne metode kan dog tage op til 12 dage, før der ses vækst.

Katte behandles enten med tabletter eller ved at vaske dem med en shampoo indeholdende klorhexidin. Fordelen ved tabletter er, at de fleste katte ikke bryder sig om at blive vasket, men med tabletter er behandlingen langvarig.

Det har vist sig, at behandling med en præparat beregnet til bekæmpelse af lopper hos kat også er effektivt mod ringorm. Det skal dog doseres anderledes og oftest suppleres med 2 gange vask med en shampoo indeholdende et svampemiddel.

Har man en kat, som bliver diagnosticeret med ringorm, er det vigtigt, at alle hunde og katte i husstanden bliver behandlet. Dyrlægen vil desuden give ejeren besked på at vaske tæpper, kamme og børster, der bliver brugt til katten, og på at desinficere kattens soveplads med klorhexidin.

Ringorm ses hyppigst hvis kattens immunforsvar er svækket, eller hvis der sker en meget kraftig overførsel af svampe. Derfor optræder ringorm hyppigst hos killinger, da deres immunforsvar ikke er fuldt udviklet endnu. Hos syge eller dårligt ernærede katte vil immunforsvaret også være svækket, og de vil være mere modtagelige over for svampeinfektionen.

Perserkatte og andre langhårede racekatte er mere modtagelige for ringorm end andre racer. Man ved, at katte ligesom både mennesker og andre pattedyr opbygger en modstandskraft over for ringorm. Til kvæg er der på basis af denne viden udviklet en vaccine mod ringorm. En sådan findes endnu ikke til hverken katte eller mennesker.