Skip to main content

Ortopædi og knoglelidelser

På Risskov Dyrehospital har vi stor viden og erfaring med behandling af lidelser i bevægeapparatet. Det kan være akutte som kroniske haltheder, og vi kan tilbyde en bred vifte af behandlinger både medicinske og kirurgiske.

Halthedsdiagnostik

Når din hund eller kat halter, skyldes det oftest smerte, men det kan også være en neurologisk lidelse. For at vi kan finde årsagen til haltheden, benytter vi typisk følgende 3 trin:

Ejers information

Ejers oplysninger omkring forløbet er vigtig, og det er til stor hjælp, hvis du optager en film af dit kæledyr, når det halter hjemme. Dette kan hjælpe os til at præcisere, hvor haltheden stammer fra.

Undersøgelse

Vi undersøger patienten. Ofte vil røntgenbilleder være med til at spille den endelige diagnose

Behandling

Når diagnosen er stillet, kan behandling indsættes. Mange kroniske lidelser kan vi oftest behandle medicinsk, og operation er ikke nødvendigt.

Knoglebrud

Hvis uheldet sker, og dit kæledyr har været ude for en ulykke og er blevet halt, er vi godt udrustet til at hjælpe. På Risskov Dyrehospital er vi godt uddannet og veludstyret til at behandle alle knoglebrud, og det giver os mulighed for at benytte netop den behandlingsmetode og teknik, der er bedste egnet til hver enkel situation.

Smertebehandling af den ældre gigtpatient

Er dit kæledyr blevet mindre aktivt med alderen? Så kan det skyldes ømhed og smerte fra gigtramte led.

Vi ser ofte ældre kæledyr med gigtsmerter. Her kan korrekt smertebehandling virkelig øge livskvaliteten hos disse patienter. Ofte vil behandling med smertestillende medicin blive brugt, men vi kan blandt andet også tilbyde guldbehandling (goldtreat) og ACP (Autologous Conditioned Plasma) -behandling.

Kontakt os på

eller skriv til os på
kontakt.risskov@vetgruppen.dk

×
Menu
Ring op