Mette fra Breum kommer til Hospitalet med den 5-årige Balder, der er en skøn blanding af labrador og flatcoated retriever. Mette har opdaget en knude under maven på hunden, og den vil hun gerne have tjekket. Hunden opfører sig fuldstændigt normalt, men Mette kan se, at knuden er vokset. Hun har også lagt mærke til, at den svinger i størrelsen, så nogen gange er den lille, andre gange er den hævet, men langsomt over tid bliver den større.

Jeg laver først en grundig undersøgelse af Balder, som virker sund og rask. Alt findes normalt. Jeg udtager en finnålsprøve af knuden, der er 1 cm i diameter og ½ cm høj, og er placeret på maven lige foran penis. Det gøres ved at stikke en tynd kanyle ind i knuden i flere retninger og efterfølgende med luft i en sprøjte, forsigtigt puste cellerne fra nålen ned på et objektglas og lave et præparat til undersøgelse. Præparatet skal nu tørre, og det tager op til et par dage, hvis der er rigeligt med fedtceller ellers blot et par timer. Jeg aftaler med Mette at ringe, så snart jeg har svar.

Kræftknude “mastocytom”

Når præparatet er tørt, skal det fikseres, og efterfølgende farves. Det kan undersøges i mikroskopet efter fem minutter, og jeg kan med det samme se, at det er en kræftknude, Balder har under maven. Et såkaldt mastocytom, der er karakteriseret af celler med en tydelig kerne og mange korn i den vandige opløsning omkring kernen (cytoplasma). Jeg kan ikke ud fra mikroskoperingen sige noget om graden af ondartethed, da det kræver en vævsprøve, hvor knudens arkitektur kan bestemmes.

Jeg ringer straks til Mette, og vi aftaler en tid til operation. Jeg anbefaler, at knuden skal fjernes med en stor bræmme sund og rask hud omkring, og at vi skal tjekke både den lokale lymfeknude samt en blodprøve for at udelukke spredning af mastceller.

Bortopererer

Seks dage senere kommer Mette med Balder, og vi undersøger først en blodprøve på Hospitalets eget laboratorium. Vi laver en tælling af blodcellerne og udelukker vha. mikroskopet, at der er mastceller i blodet. Balder bedøves, og jeg undersøger, om den lokale lymfeknude i lysken er forstørret. Det er den ikke, faktisk kan jeg slet ikke finde den med sikkerhed. Balder er kastreret, og har lidt ekstra sul på maveskindet, og det vil kræve en operation i sig selv at finde lymfeknuden, der sidder dybt, så det fravælger jeg.

Veterinærsygeplejersken klargør området omkring kræftsvulsten foran penis. Et stort område barberes, vaskes og desinficeres. Overvågningsapparatet sluttes til, drop sættes op, og Balder flyttes til operationsstuen. Jeg fjerner kræftknuden med mere end 3 cm frie rande hele vejen rundt. Det er vigtigt, da jeg ved, at mastocytomer har potentialet for at kunne spredes via lymfegangene ud i periferien. Ved lukningen af såret, er det nødvendigt at lave afspændingshuller, for at sikre, at der ikke er for meget spænding i det sammensyede sår. Jeg har fjernet et stort stykke hud, 8x8cm, og 3 cm ned i dybden, så det er et stort hul, der skal lukkes. Hele hudstykket med mastocytomet fikseres i formalinvæske, så jeg kan sende det til histopatologisk undersøgelse.

Mette har, før hun afleverede Balder, vist mig en lille knop på ryggen også. Den tjekkede jeg ved forberedelsen til operationen på samme måde som mastocytomet. Heldigvis er knoppen på ryggen blot en talgknude, og denne kan jeg fjerne ved at nøjes med en bræmme på blot et par millimeter omkring knoppen. Forskellen er, at talgknuden er helt godartet. 

Balder får smertestillende medicin som indsprøjtning og også tabletter med hjem til de følgende dage. Vi giver hunden en bodystocking på, så den hindres i at slikke i såret. Om 10 dage kan vi fjerne trådene, og da bør svaret fra laboratoriet være kommet.

Svar fra laboratoriet

Mette og Balder får et godt svar fra laboratoriet. Mastocytomet er fjernet fuldstændigt, og typen er den mindst farlige form af denne slags kræftknude. Vi fjerner trådene, og Mette kan ånde lettet op efter 14 dages utryghed om Balders fremtid. Jeg kan kun rose Mette for at henvende sig til hospitalet, så snart hun så knuden og i øvrigt lagde mærke til, at den ændrede størrelse.

FAKTABOKS

Mastocytom
En kræftknude, der består af rundceller, mastceller, som dannes i knoglemarven, og normalt findes i bindevævet som en del af immunsystemet. Mastcellerne karakteriseres af såkaldte korn (granula), der indeholder histamin, heparin og blodpladeaktiverende faktorer. Disse er årsag til, at et mastocytom kan hæve, fx efter et slag eller stød mod knuden.

• Mastocytomer har potentialet til at blive ondartede, idet de kan sprede sig via lymfesystemet.
• Mastocytomer hos hund udgør 20 til 25% af alle knuder i huden.

Udseendet kan variere meget: Vortelignende, en blød masse under huden (forveksles ofte med fedtknuder) eller en knude med sår på overfladen. Den kan være hårløs, have sår på overfladen og i nogle tilfælde fremkalde kløe. Den eneste sikre måde at stille diagnosen på er en finnålsprøve. Især hos Boxer og Mops optræder knuderne som flere knuder, der sidder i klynger. I tilfældet af en spredning vil hunden ofte miste appetitten, kaste op, få diarre og have blodmangel. Mastocytomer spredes oftest til lymfeknuder, lever, milt og knoglemarv.

Man deler mastocytomer i grader og stadier
Graden afhænger af, hvor moden (differentieret) knuden er samt antal celledelinger (mitoser), placering i huden, invasion af lymfekar og tilstedeværelsen af betændelsestegn (inflammation) og vævsdød. Dette kan kun afgøres ved histopatologi

• Grad 1 Veldifferentieret og modne celler med lille potentiale for spredning
• Grad 2 Intermediær med potentiale for spredning
• Grad 3 Udifferentieret og umodne celler med stort potentiale for spredning

Stadier

• Stadie 1 En enkelt knude i huden uden spredning til lymfeknude
• Stadie 2 En enkelt knude med spredning til den lokale lymfeknude
• Stadie 3 Flere knuder eller en enkelt knude, der strækker sig dybt ned i huden, med eller uden spredning til lokale lymfeknude
• Stadie 4 En knude med spredning til milt, lever, knoglemarv eller tilstedeværelsen af mastceller i blodet

Placeringen af knuden har betydning, idet mastocytomer i mundhule, ved kløer samt ved  overgange mellem slimhinde og hud er alvorligere end andre steder på kroppen.
Hos Boxer og Mops ses flere knuder uden at have helt så dårlig overlevelse som hos andre racer.
Følgende racer er disponerede: Boxer, Mops, Staffordshire bull terrier, Basset hound, Golden retriever, Labrador retriever, beagle, tysk korthåret hønsehund, skotsk terrier, Shar Pei, Rhodesian ridgeback.
Ses hos alle racer hyppigst hos ældre hunde

Katte
Mastocytom hos kat findes i to former: Hudformen, der udgør kun 2-3 % af alle knuder i huden, og den systemiske form, som er hyppigere hos katten end hos hunden. Hudformen optræder især i kattens hoved og hals, og er andre organer ikke involveret, vil en kirurgisk fjernelse oftest gøre katten rask. Om mastcellerne er modne eller umodne spiller ligesom hos hunden en rolle for risikoen for spredning via lymfesystemet. Hos unge siameser-katte findes en form, som spontant kan gå væk af sig selv.

Den systemiske form optræder i to former: En form, hvor milten, lymfesystemet og knoglemarven er involveret og en form, der involverer tarmen. Førstnævnte har dårlig udsigt til helbredelse, men katten kan få en ekstra levetid, hvis milten fjernes. Sidstnævnte giver ofte svære symptomer med ophørt spiselyst, opkastning og diarre.