Falke Dyreklinik søger smådyrsdyrlæge.
Er du vores nye kollega?
Er du en dygtig og passioneret dyrlæge, der brænder for smådyrspraksis og ønsker at blive en del af et imødekommende team med stærke værdier og gode udviklingsmuligheder? Så har vi stillingen til dig.
Hvem er vi?
Falke Dyreklinik er en veletableret og hyggelig smådyrsklinik i Næstved, ca. en time syd for København. Vi er stolte af vores moderne faciliteter, loyale klienter og fantastiske patienter. Vores hverdag er ofte travl, men med et stærkt team af erfarne veterinærsygeplejersker og en dygtig receptionist, er vi godt rustet til at levere høj kvalitet og service.
Klinikken har lyse, rummelige konsultationsrum, topmoderne tand- og operationsfaciliteter med avanceret overvågningsudstyr samt nyt røntgenapparat (direkte digital), tandrøntgen, ultralydsscanner og Idexx-laboratorie. Vi har separate afdelinger til katte og hunde for at skabe tryghed for alle vores indlagte patienter.
Vores team
Teamet består af to engagerede dyrlæger, tre erfarne sygeplejersker (heraf én fag VSP i anæstesi), en dygtig receptionist og vores skønne rengøringspersonale.
Vi lægger vægt på, at du bidrager positivt til teamet, da vi værdsætter samarbejde og faglig sparring i hverdagen. Vi prioriterer et trygt og sjovt arbejdsmiljø, hvor både teamet og klienterne føler sig godt tilpas.
Din rolle
Vi søger en smådyrslæge, der sætter pris på tæt kundekontakt og leverer høj service til klienterne. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt fra konsultationer, udredninger i vores polyklinik og kirurgi, afhængigt af dine interesseområder og erfaring.
En del af et større fællesskab
Vi prioriterer løbende faglig udvikling højt, hvorfor vi gerne ser en lyst til efter- og videreuddannelse. Falke Dyreklinik er en del af VetGruppen, som har sit eget uddannelsescenter med en bred vifte af kurser, som vi håber, du vil tage del i.
VetGruppen er en dansk gruppe med ca. 50 dyreklinikker og hospitaler. Vi har et tæt samarbejde på tværs af klinikkerne og hjælper hinanden med henvisninger og faglig sparring. På den måde giver vi vores klienter den nære og lokale kontakt, samtidig med at vi kan tilbyde specialiserede udredninger og behandlinger. Hos os er det at udvise tillid, kollegialt sammenhold samt udøve vores professionalisme en del af vores kerneværdier.
Hvad tilbyder vi?
· En stilling på 30-37 timer, med mulighed for vagter, hvis det ønskes
· Løn efter kvalifikationer
· Mulighed for efteruddannelse og faglig sparring gennem VetGruppen, der tæller over 50 klinikker med et stærkt fagligt netværk
· Et miljø præget af tillid, kollegialt sammenhold og professionalisme
Er stillingen noget for dig?
Vi søger en dyrlæge til ansættelse fra 1. oktober 2024 eller efter aftale. Er du interesseret, så send din ansøgning til forretningspartner og dyrlæge Rebecca Jessen på rje@vetgruppen.dk. Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at ringe på 28 44 06 63.
Samtaler afholdes løbende – vi glæder os til at høre fra dig!