Skip to main content

For stort hjerte hos katte

Hos cirka 1,5 procent af alle katte støder man på sygdommen »for stort hjerte«

Hvad er for stort hjerte for katte? 

Sygdommen er dog langt hyppigere i visse racer, som for eksempel Maine Coon-katte, men også Norsk Skovkat, Bengaler, British Shorthair og Perserkatte med flere er overrepræsenterede.

Det er en arvelig sygdom, og der forskes i at finde arvegangen og de gener, som sygdommen sidder på, således at man kan tilrettelægge et avlsprogram for at få sygdomsfrekvensen bragt ned.

Der arbejdes i nogle af racerne på at få avlskattene undersøgt inden parring, således at man kan undgå at avle på syge katte. Den sikreste undersøgelse i denne sammenhæng ser i øjeblikket ud til at være ultralydsscanning af hjertet.

Hos de angrebne katte vokser hjertemusklen stille og roligt i tykkelsen, indtil muskulaturen fylder så meget, at hjertet ikke kan pumpe ordentligt. I sjældne tilfælde ses der symptomer hos helt unge katte/killinger, men som regel er kattene noget ældre.

Sygdommen kan være undervejs i lang tid, før de første symptomer opdages. Et af symptomerne er nedsat energi, og det opdages lettere hos en ung og/eller livlig kat end hos en kat, som i forvejen er meget rolig.

Et andet symptom kan være hyppig, besværlig vejrtrækning, som eventuelt skyldes vand i lungerne.

Hos andre katte er det første symptom lammelse af bagparten, opstået på grund af en blodprop der har sat sig fast i den bagerste del af ryggen. Katte med hjertelidelser har en øget tendens til blodpropper. I nogle – men ikke alle – tilfælde kan dyrlægen høre en bilyd på hjertet, før der er andre symptomer på for stort hjerte, og således kan sygdommen opdages ved den årlige sundhedsundersøgelse.

Udvidede undersøgelser i form af for eksempel ultralydsscanning, røntgen, blodprøver eller EKG vil da kunne afsløre om årsagen til mislyden skyldes for stort hjerte eller en anden hjertesygdom. Desværre er sygdommen uhelbredelig.

Man kan dog i de allerfleste tilfælde mindske symptomerne og forlænge levetiden ved hjælp af forskellige medikamenter. Hjertemedicin kan forbedre hjertets pumpefunktion, og vanddrivende medicin kan afhjælpe problemer med vand i lungerne. Der kan også blive tale om anden støttende, medicinsk behandling, afhængigt af hvilke symptomer katten udviser.

Den gennemsnitlige overlevelsestid, efter at diagnosen er stillet, er cirka to år. Jo tidligere i forløbet diagnosen stilles, jo længere lever katten.

×
Menu
Døgnvagt