På Dyrehospital får vi henvendelse fra mange, der ønsker at komme i praktik. Vi må desværre sige nej til mange elever. Vi tager normalt kun én praktikant ad gangen.
Sammen med ansøgningen bedes du besvare følgende spørgsmål:
For både Dyrehospitalet og for praktikanten er det vigtigt, at det bliver et godt forløb.
For os er det vigtigt, at praktikanten har en vis modenhed, derfor tager vi primært praktikanter fra 10 klasse og fra gymnasium eller handelsskole.
Der er mange, der har haft et rigtigt godt praktikophold hos os, vi ønsker ikke at elever, der ”bare skal have en uge til at gå”, kommer til at spærre for at velmotiverede elever kan komme i praktik. Vi oplyser praktikanten om, at vi forbeholder os ret til at sende praktikanten hjem, hvis denne ikke viser interesse eller initiativ.
Vi forventer at praktikanten ved hvilken forudsætninger, der er, for at man kan starte på dyrlægeuddannelsen og hvordan man bliver veterinærsygeplejerske.
Hvor uddannelsesinstitutionerne ligger og hvor lang tid uddannelserne tager.
Et vidst kendskab til dyrlægefagets forskellige erhvervsområder forventes.
Vi forventer, at praktikanten er interesseret i dyr, og er aktiv og engageret i, hvad der foregår i løbet af dagen på dyrehospitalet.
Det er vigtigt, at du henvender dig i god tid. Husk at det primært er 10. klasses elever og ældre, vi tager, så får du afslag, er du velkommen til at søge igen til næste år. Der er også mulighed for at komme i praktik i skoleferien.
På første dag får praktikanten tildelt en kontaktperson. Kontaktpersonens navn står nederst på velkomstbrevet, som praktikanten får udleveret.
Praktikanten møder kl. 8 00. Vi lukker kl. 17, efter aftale med kontaktpersonen kan du nogle dage få fri tidligere.
Påklædningen skal være praktisk tøj. Vi har en kittel til dig.
Praktikanten kommer til at følge dyrlægernes og veterinærsygeplejerskernes arbejde på hospitalet.
Praktikanten kan også komme med ud på besøg til heste, køer eller får.Gummistøvler skal medbringes til besøg ude.
Hvis der er enighed i huset om, at praktikanten overhovedet ikke viser interesse for faget eller viser initiativ, sendes han eller hun hjem, og kontaktpersonen kontakter skolen og informerer om grunden.
Hvis praktikanten bliver syg, skal vi have en sygemelding. Vores kontaktpersonen orienterer skolen herom.
Husk madpakke.
4,5 ud af 5
Baseret på +140 personers meninger
Dennis Kræmmer Hansen
Var der for første gang, efter Henning Larsen stoppede i Rudkøbing. Jeg er meget positiv og glad for det årlige sundhedseftersyn begge min hunde fik. Og fik samtidig god vejledning af dyrlægen 😀
Anne Marie Nyby Fuglsang
Jeg fik akut hjælp da jeg havde brug for det. Og blev glædeligt overrasket over den kærlige tanke om regnbuelyset i receptionen. Når lyset er tændt er der en sorg inde bag en af dørene. Nogen er ved at sige farvel og sende en følgesvend over regnbuebroen❤️ så smukt, og man kan udvise hensyn fra venteværelset.
Ebba Kristin Benda
Dygtige og enormt søde og hjælpsomme ❤️Har aldrig haft andet end gode oplevelser med Svendborg Dyrehospital – de er fantastiske og super kompetente til at tage sig af syge dyr – og deres bekymrede ejere❤️
Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 17.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 17.00
Lørdag 09.00 – 12.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af din hund eller kastration af din kat.
© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik