Tandproblemer og tandpleje hos katte

Hvad kan man gøre for kattens tandpleje? 

Der er i praksis ikke ret mange af os, der får børstet vores kattes tænder i dagligdagen. Heldigvis findes der andre ting man kan gøre for at forebygge tandproblemer.

Visse fodertyper har via foderpillernes struktur en udtalt rensende effekt på tænderne, idet bløde belægninger skrabes af, når tanden baner sig vej gennem foderpillen. Herved undgår man at de bløde belægninger sætter sig fast og efterhånden udvikler sig til tandsten. Man kan også indgive en gel som indeholder enzymer og som blot skal smøres i munden på katten.

Generelt kan man sige, at jo mere katten bruger sine tænder, det være sig når den spiser, jager eller leger, jo mindre er tilbøjeligheden til at der dannes tandsten.

De mest almindelige symptomer på tandproblemer hos katte er lugt fra munden og ændringer i kattens tyggemønster. Hvis katten plejer at tygge sin mad ligeligt med begge sider og pludselig kun bruger den ene side af munden, når den spiser, eller helt holder op med at tygge og blot sluger maden, kan det være tegn på smerter fra tænderne. Nogle katte holder op med at ville spise tørfoder, men vil fortsat gerne spise vådfoder.

Andre symptomer kan være savlen, at katten tager sig til munden med forpoterne, eller »klaprer« tænder.

Katte er fantastisk gode til at skjule, at de har smerter. I mange tilfælde bliver de blot lidt mere stille end tidligere, og da forandringen indtræder gradvist, er den ikke særlig tydelig at se. Mange tænker, at katten er blevet ældre og derfor mindre aktiv. Når den smertevoldende tilstand er forsvundet, vil man opdage, at man igen har en glad og aktiv kat.

Tandproblemer hos katte kan være særdeles smertefulde. De mest almindelige problemer er tandkødsbetændelse og resorptioner.

Tandkødsbetændelse hos katte skyldes som regel belægninger på tænderne. Disse belægninger kan indeholde store mængder bakterier, som i værste fald kan spredes fra mundhulen og give skade på de indre organer. Belægningerne fjernes ved en tandrensning, som foregår i fuld bedøvelse. I de fleste tilfælde vil en tandrensning foretaget i tide være tilstrækkelig behandling. Efter tandrensningen er det en god idé at forebygge nye belægninger.

I nogle tilfælde vil tandkødsbetændelsen have nået at ødelægge så meget væv i mundhulen, at nogle af tænderne er løse og må trækkes ud. Her vil man ofte give en medicinsk behandling mod smerter samt evt. mod infektion.

Det forekommer også, at katte har en kraftig betændelse i mundhulen, uden at der er tydelige belægninger på tænderne. Tandkødet vil være meget rødt, opsvulmet og meget ømt. Der kan være flere årsager til dette, og man kender endnu ikke dem alle. Der findes virustyper, der kan give sådanne forandringer, men man mener også, at der kan være tale om en allergisk reaktion på de bakteriebelægninger, som findes på tændernes overflade. Endelig ser vi store raceforskelle i denne sammenhæng, således at visse racer rammes langt hyppigere end andre, hvorfor der også kan være en arvelig faktor involveret. Hos en del af disse katte kan problemet ikke løses, uden at alle tænderne trækkes ud – i sjældne tilfælde kan problemerne endda fortsætte. En kat kan sagtens leve et godt katteliv uden en eneste tand i munden. Det er absolut bedre for katten at leve uden tænder end at leve med en smertefuld tilstand i munden. Katte kan både spise tørfoder og fange mus, selv om de har mistet tænderne.

Resorptioner i kattetænder er en anden tilstand, som vi endnu ikke kender hele forklaringen på. Sygdommen har ikke et dansk navn, men betegnes FORL (feline orale resoptive lesions) eller »neck lesions«. På dansk kan vi kalde det »nedbrydninger i kattetænder« eller »tandhals-læsioner«. Der forskes i sygdommen, som er udbredt og meget smertevoldende.

Af en endnu ukendt grund foregår der en nedbrydning af tanden, typisk startende i tandhalsen. Læsionerne kan være svære at se, da de ofte sidder delvist skjult af tandkødet. Der vil ske en gennembrydning af tanden, således at der opstår et hul med forbindelse til nerverne i tanden. Tanden bliver skør, og knækker nemt. Der er ikke anden mulighed end at trække de angrebne tænder ud. En kat som én gang har haft denne type huller i tænderne, vil ofte få det igen. Det er derfor meget vigtigt at få tjekket tænderne på sin kat, hvis den lider af FORL. Også her er der en racemæssig forskel på udbredelsen af sygdommen.

Vi anbefaler, at man vænner sig til at kigge sin kat i munden med jævne mellerum. Se efter om tænderne er belagte, om tandkødet er rødt og måske også hævet. Kig efter i begge sider og se, om forholdene er ens. Læg mærke til om katten savler eller lugter anderledes, end den plejer.

Læg også mærke til, hvordan den spiser. Ved tegn på problemer, bør katten undersøges af en dyrlæge.