Tilbageholdte mælketænder:
Hunde skifter deres mælketænder ud med de blivende tænder fra 3.-7. levemåned. Det foregår normalt helt problemfrit, men hos nogle hunde bliver mælketænderne siddende ved siden af de blivende tænder. Det kaldes tilbageholdte mælketænder og ses oftest ved fortænder og hjørnetænder. Det er med stor sandsynlighed arveligt betinget.
Eneste behandling er udtrækning af den eller de tilbageholdte mælketænder. Hunden skal være 6-7 måneder, før den behandles, da der ellers er stor chance for at tænderne falder ud af sig selv. Hvis hunden får fjernet tænder ved 7-måneders alderen kommer den sig over lidelsen uden eftervirkninger. Hvis hunden først behandles i en senere alder, kan der opstå følgevirkninger i form af tandkødsbetændelse, tandsten, skæve blivende tænder og tandrodsbetændelse. Alle racer kan få tilbageholdte mælketænder, men det ses hyppigst hos de små racer f.eks. gravhunde, små terriere, pomeranier, papillon, chihuahua og pekingeser.
Huller i tænder (caries):
Huller i tænderne hos hund og kat er ikke almindeligt ved fornuftig fodring. Hvis hunden eller katten får sukkerholdige godbidder, kan de godt få caries. Det ses som mørke områder på tandens tyggeflade eller ved tandkødsranden. Behandlingen er fyldninger eller rodbehandlinger.
Knækkede tænder:
Det er ikke ualmindeligt at se knækkede tænder hos både hund og kat. Det kan opstår hvis de tygger i noget hårdt eller hvis de kommer til skade. Ofte skal sådanne tænder hives ud, da det kan være smertefuldt med knækkede tænder.
Nedslidning af tænder:
Det kan ses, hvis hunden ofte bider eller tygger i noget hårdt f.eks. grene eller sten, måske af kedsomhed.
Forvokset tandkød (epulis):
Epulis er en tilstand, hvor bindevævet i hundens tandkød vokser ualmindeligt kraftigt. Tandkødet kan brede sig ud over tænder i større eller mindre grad, oftest angribes fortænder og de forreste kindtænder. Der er risiko for følgelidelser i form af tandkødsbetændelse, tandsten og parodontose, hvis lidelsen ikke behandles. Behandlingen kræver en operation for at fjerne tandkødet. For at skelne denne lidelse fra visse kræftformer kan det være nødvendigt at udtage en vævsprøve.
