Tilbage til vetgruppen.dk – Akut brug for hjælp? Ring 74 72 13 27

Kastration af hund

Hvad er kastration?

Kastration af hund er en operation, hvor dyrlægen fjerner testiklerne hos hanhunden. Det betyder, at din hund ikke danner sædceller og ikke producerer det hanlige kønshormon testosteron. Den kan derfor ikke parre sig.

Hvorfor skal min hund kastreres?

En stor del af en hanhunds adfærd er særdeles uhensigtsmæssig, hvis den skal leve som familiehund. Han må hverken parre løbske tævehunde, møbler, børn eller gæster. Han må ikke strejfe efter tævehunde i løbetid, selvom hans instinkter fortæller ham at han skal gøre det. Hans naturlige behov for at dominere andre hanhunde får heller ikke lov til at komme til udtryk.

Fordele ved kastration :

  • Det nedsætter adfærdsproblemer i form af strejfen, visse former for aggression og uhensigtsmæssig strinten.
  • Risikoen for sygdomme som testikelkræft og visse sygdomme i blærehalskirtlen nedsættes.
  • Det er muligt at træne med hunden, selvom der er tæver i nærheden.
  • Kastrerede hunde har ofte lettere ved at omgås andre hunde

Bivirkninger ved kastration:

  • Kastrerede hanhunde har lettere nedsat stofskifte og skal derfor fodres derefter. Hundens basalstofskifte nedsættes med 20 % og en tilsvarende nedsættelse af foderet er derfor passende, eller man kan fodre med et kalorielet foder.
  • Kastrerede hanhunde inden 1-årsalderen har en 2-4 gange risiko for udvikling af knoglecancer, især Rottweilere og andre store hunderacer.
  • Risikoen for nedsat stofskifte tredobles.
  • Din hund skal gennemgå en operation under fuld bedøvelse, men for en sund og rask hund er det ikke et problem. Hunden bliver bedøvet og smertedækket, så den ikke oplever væsentlig ubehag i forbindelse med en operation.

Er der andre grunde til kastration?

Nogle hanhundes testikler udvikler sig ikke normalt, men bliver siddende i bughulen eller lyskekanalen. Det kaldes kryptorkisme og er en arvelig betinget tilstand. Det kan være enkeltsidig eller dobbeltsidig. Begge tilstande medfører øget risiko for testikelkræft og for drejning af testiklen, hvilket er en meget smertefuld tilstand. Disse hunde bør derfor kastreres dels for hundens egen skyld og dels for at forhindre avl af kryptorkide hunde.

Hvornår skal min hund kastreres?

Hanhunden er kønsmoden i 6-10 måneders alderen afhængig af race. Hvis man ikke har væsentlige adfærdsmæssige problemer med sin hanhund, anbefaler vi kastration efter 1-årsalderen, dette gælder især de store hunderacer.

Hvordan foregår operationen?

Hunden indlægges (link) om morgenen og kommer hjem samme eftermiddag. Hunden bedøves inden operationen og smertedækkes under og efter indgrebet. Testiklerne fjernet ved et 2-4 cm´s snit gennem huden, og efter 10 dage kan stingene fjernes.

Tønder Dyrehospital
Håndværkervej 3
6270 Tønder


Tlf:  74 72 13 27
Email: kontakt.toender@vetgruppen.dk

Åbningstider

Mandag 08.00 - 16.00
Tirsdag  08.00 - 16.00
Onsdag  08.00 - 16.00
Torsdag 08.00 - 16.00
Fredag   08.00 - 15.00

Følg os

VETgruppen

VETgruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af din hund eller kastration af din kat.

Bliv opdateret med de seneste nyheder

© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik

Cookie- og privatlivspolitik
×
Menu
Ring op
Skriv