Hudsygdomme hos vores hunde og katte er i stærk stigning og langt over halvdelen af de dyr der besøger Trollesminde Dyreklinik har problemer i huden alene eller i kombination med andre sygdomme.
Listen over hudsygdomme er lang – over 200 forskellige sygdomme er beskrevet – domineret af allergi, hudbetændelse, svampeinfektioner og hormonelle lidelser (stofskiftesygdom, Cushings syndrom m.fl.).
Gennem de sidste tyve år har den veterinære dermatologi udviklet sig hastigt og det er i dag heldigvis muligt at helbrede eller lindre symptomerne fra langt de fleste hudsygdomme.
Der kan bestilles tid for konsultation i Hudklinikken hos dyrlæge Lisbeth Nordberg på dyreklinikkens hoved-nummer:
Ved førstegangsbesøg med et kronisk hudproblem afsættes der typisk en time til optagelse af sygehistorie, klinisk undersøgelse og forslag til yderligere udredning og behandling.
Dyrlæge Lisbeth Nordberg er daglig leder af Hudklinikken på Trollesminde Dyreklinik.
Lisbeths årelange erfaring og omfattende efteruddannelse inden for den veterinære dermatologi kommer rigtig mange af klinikkens patienter til gode.
Dyrlæge Lisbeth Nordberg har siden afslutningen af sin veterinære kandidatgrad i 1985 systematisk dygtiggjort sig inden for det veterinærdermatologiske felt med utallige efteruddannelseskurser såvel i Danmark som i udlandet. Ud over at tage sig af klinikkens egne hudpatienter, tager dyrlæge Lisbeth Nordberg sig også af henvisende kollegaers patienter og underviser dyrlæger og dyreejere i hudsygdomme hos hunde, katte og mindre kæledyr..
Udtagning af hudbiopsier, d.v.s. små hudstykker, for senere mikroskopisk undersøgelse (histologi), foregår i fuld bedøvelse og er et vigtigt element i udredningen af den kroniske hudpatient. Dyrlæge Lisbeth Nordberg har årelang erfaring i at udtage og vurdere hudbiopsier i mikroskopet.
Hudskrab bruges til påvisning af bl.a. mider i huden. Undersøgelsen udføres på stedet og mikroskopieres med det samme.
Øresvaber til dyrkning og mikroskopering er en vigtig del af den diagnostiske udredning på de kroniske hud-patienter.
Fysisk undersøgelse og især mikroskopi af hårtotter fra pelsen giver af og til vigtige informationer om den underliggende hudsygdom.
Dyrkning af svampe og bakterier fra huden er en vigtig del af udredningen af den kroniske hudpatient og giver værdifulde oplysninger om, hvordan der skal behandles.
I dag laves langt de fleste allergitest ud fra blodprøver, men den gamle klassiske pricktest bruges også i klinikken.
Vi har et tæt samarbejde med dyrlæge Kristian Pedersen på Vet-allergy’s laboratorium i Nibe.
Det er meget vigtigt, at der laves en overordnet plan for den videre udredning og behandling, når vi har med hudpatienter at gøre. Det er også vigtigt hele tiden at have styr på de økonomiske konsekvenser i forløbet. Kroniske hud-patienter er dyre i drift.
Veterinære ydelser er svære at prissætte, da hver enkelt sygdomshistorie og forløb er forskellig og det enkelte dyr i sagens natur kræver forskellig udredning og behandling.
For at give en ide om klinikkens prisleje er nedenfor oplistet en række standardydelser.
Professionel behandling, service og veterinær faglighed er i højsæde på Trollesminde Dyreklinik, og når vi taler om priser, må man huske på, at disse ydelser koster tid og penge.
Ved henvendelse til klinikken på telefon 48 25 51 04 giver vi gerne prisoverslag på andre veterinære ydelser.
For at vi skal bruge mindst mulig tid på bogholderi, vil vi venligst bede klinikkens kunder om at betale kontant.
Konsultation / sundhedseftersyn | 842,50 kr. |
Konsultation 2. patient | 421,25 kr. |
Hudkonsultation | 3.370,00 kr. |
Konsultation fugle, gnavere & andre mindre dyr | 631,88 kr. |
Sundhedseftersyn og vaccination hund | 1.071,10 kr. |
Sundhedseftersyn og vaccination kat | 948,10 kr. |
Kastration af kat, incl. smertebehandling | 1.237,34 kr. |
Kastration & øremærkning af kat, incl. smertebehandling | 1.465,03 kr. |
Sterilisation af kat, incl. smertebehandling | 3.198,15 kr. |
Sterilisation & øremærkning af kat, incl. smertebehandling | 3.388,06 kr. |
Sterilisation af hund (25 kg), incl. smertebehandling | 6.502,90 kr. |
Kastration af hund (25 kg), incl. smertebehandling | 5.001,46 kr. |
Mette Boegel
Altid venlig og kompentent behandling – min hund synes, det “er en fest” at komme til dyrlæge👌
Cathrine Dalhoff Moll
Meget behagelig betjening og god tid til at forklare mht min avlshun som lige havde født og der var spørgsmål om livmor . Tak for det
Marlene Diderichsen
Dejlig service fra alle på klinikken.og meget tålmodighed når kreditkortet driller 😂
Har du spørgsmål, så ring til os på 4825 5104 eller send en mail på nordberg.trollesminde@vetgruppen.dk
Alternativt kan du udfylde formularen forneden
Mandag 08.00 – 17.00
Tirsdag 08.00 – 18.00
Onsdag 08.00 – 17.00
Torsdag 08.00 – 17.00
Fredag 08.00 – 16.00
Lørdag 09.00 – 12.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest
© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik