En hund, der har gået med et adfærdsproblem i meget lang tid, kan være svær at hjælpe. Adfærden er blevet en del af hunden. Det essentielle i adfærdsbehandling er, at jo hurtigere vi får taget fat om problemerne, jo større succes vil vi få. Det er vigtigt, at du forbereder dig på, at det som ejer kræver en aktiv indsats, og du skal forvente, at der skal ydes en del arbejde fra din side.
En adfærdskonsultation foregår i hundens hjem. På denne måde undgår vi den stressfaktor, det er for mange hunde at komme på dyreklinikken. Samtidig kan hunden også observeres i dens vante omgivelser.
Konsultationen varer omkring 2-2½ time afhængig af problemets omfang. Efterfølgende vil du få tilsendt en handlingsplan over de træningsøvelser, du skal fokusere på.
Prisen på en adfærdskonsultation er 875,00 kr. pr. time. Beløbet er inklusiv moms, men eksklusiv kørsel som er 3.82 kr. pr. km kørt fra Trollesminde Dyreklinik.
Som regel vil det være en god idé med en opfølgende konsultation. På denne måde kan jeg sikre mig, at du og din hund er på rette spor og evt. rette træningen til efter behov.
Prisen for en opfølgning er: 497,50 kr. pr. time plus kørsel som er 3.82 kr. pr. km kørt fra Trollesminde Dyreklinik.