Tandbehandling
Tandbehandling – hvornår skal mit kæledyr til tandlægen?
Det kan være svært at vurdere, hvornår ens kæledyr trænger til en tandbehandling hos dyrlægen.
Tandpine hos en hund eller kat kan ikke ses med det blotte øje, og dyret kan ikke selv kommunikere sit problem. Derfor skal du som kæledyrsejer altid være opmærksom på tegn, der indikerer, at dit kæledyr skal en tur i tandlægestolen.
Der er dog forskel på dyrs anatomi – og derfor også deres tandsæt. En dyrlæge kan behandle større dyr som hunde og katte for parodontose, udføre tandrens samt fjerne tænderne. Skal der udføres tandbehandling på gnavere, er der som regel kun tale om tandslibning.
Tandbehandling af hund og kat
Hos VETGRUPPEN udfører vi altid tandbehandlinger i fuld narkose. Derfor får din hund eller kat et sundhedstjek, og vi anbefaler altid at der tages en blodprøve inden narkosen. Læs her, hvilke tandbehandlinger vi foretager:
- Tandrens
- Behandling af parodontose
- Tandudtrækning
10 tegn på at din hund eller kat skal have et tandeftersyn
Tandsmerter er meget ubehageligt for både mennesker og dyr. Derfor er det vigtigt som hunde- eller katteejer at være opmærksom på smertesymptomer hos dyret. Du skal være opmærksom, hvis din hund eller kat:- Lugter ud af munden
- Salver ekstra meget
- Har knækket en eller flere tænder
- Har løse tænder
- Tager sig til munden med poten
- Har et dalende humør
- Udvikler misfarvninger på tænderne (gul/brun)
- Bløder fra tandkødet
- Har nedsat appetit
- Tygger i kun den ene side af munden