Skip to main content

Når hunden skal på pension
 

Der findes i dag et hav af fuldfoderprodukter på markedet når det gælder hunde og katte, og ofte er det svært for forbrugerne at finde ud af hvad de skal vælge.

De fleste er efterhånden meget opmærksomme på at hunde og katte kan have store problemer med deres tænder og at det nødvendigt at pleje deres tænder og sørge for rensning ved behov, men vidste du at kaniner og marsvin faktisk også ofte har tandproblemer?

Hos kaniner og marsvin er det ikke parodontose eller resorptionslæsioner man døjer med, her er det problemer med tandstilling, for lange tænder og tandbylder man oftest ser.

Kaniner og marsvin har, i modsætning til f.eks. hunde og katte, det der hedder rodløse tænder. Det vil sige deres tænder vokser hele livet og derfor skal slides ned af foderet hele tiden, for ikke at blive for lange.
Selvom man ikke kan se dem udefra har både kaniner og marsvin ikke kun fortænder, men også kindtænder. Disse skal også slides og kan også blive for lange uden at man kan se det.

Undersøgelser har vist at tændernes væksthastighed delvist tilpasser sig foderets struktur indhold i forhold til hvor hurtigt de vokser, men de vil vokse kontinuerligt uanset om man fodrer strukturrigt eller ej.

Fortænderne vokser 2-6 mm om ugen og kindtænderne vokser 2-4 mm om ugen. Med den hastighed bliver det lidt nemmere at forstå, hvorfor en kanin der ikke har spist ordenligt et par dage også nemt kan udvikle tandproblemer oven i hatten.

Generelt er det meget vigtigt at holde øje med at kaniner og marsvin spiser ordenligt, gør de det ikke, eller taber de sig kan det være tegn på tandproblemer, eller der kan udvikles tandproblemer som følge af anden systemisk sygdom, som gør dyret ikke æder optimalt.

Årsagen til kaniner og marsvins tandproblemer er desværre altovervejende noget de tilegner sig og kun sjældent medfødt. Meget ofte skyldes det forkert fodring, hvor der fodres med foder med forkert calcium: fosfor forhold og for lavt fiber indhold. Forkert calcium:fosfor indhold i foderet kan hos kaniner medføre at tænderne roterer og kommer til at sidde forkert. For lavt fiberindhold kan medføre at tænderne ikke slides nok og derfor bliver for lange, men det kan også give fordøjelsesproblemer, som så medfører nedsat appetit og på den måde indirekte kan give tandproblemer. Faktisk har mange kaniner og marsvin også i tidens løb erhvervet sig tandproblemer, fordi man førhen klippede fortænderne med en saks i stedet for at slibe dem. Dette medfører ofte at tænderne flækker på langs og får infektioner ved tandens udspring.

×
Menu
Ring op