Skip to main content

Blodprøve hest

Der findes mange forskellige ting, som vi kan teste for i blodprøver. Afhængig af hestens kliniske symptomer og hvad dyrlæge og ejer mener kan være relevant, vælger vi specifikt, hvad blodprøven skal testes for.

Hvad er en blodprøve?

Der findes mange forskellige ting, som vi kan teste for i blodprøver. Afhængig af hestens kliniske symptomer og hvad dyrlæge og ejer mener kan være relevant, vælger vi specifikt, hvad blodprøven skal testes for.

Hesten skal helst stå stille i minimum to timer før blodprøven tages.

Standard blodprøve

I Hørsholm Hestepraksis har vi en standard blodprøve, som vi bruger til screening af din hest og til diagnosticering af specifikke sygdomme.

I blodprøven testes for:

  • Nyreslag: Hvis din hest får et nyreslag, vil der være en øget forekomst af nogle specifikke muskelenzymer i blodet. En blodprøve kan derfor være med til at stille diagnosen nyreslag og give en idé om prognose/tidshorisont. Det kan være en fordel at vente en dags tid med at tage blodprøven, fordi der så vil være mindre risiko for, at værdierne ændrer sig yderligere.
  • Leverskade: Hvis din hest får en forgiftning, vil det ofte afspejles i et leverspecifikt enzym som forkortes GGT. En forgiftning kan i de værste tilfælde give sig udslag i svære neurolgiske symptomer, mens du i andre tilfælde bare vil opleve, at din hest er mere “sløv” end normalt. Har din hest en forhøjet GGT-værdi, kan vi sende blodprøven videre til Tyskland for at få nogle ekstra leverværdier, som kan sige mere om prognosen. Andre gange kan det være en mulighed at scanne eller tage en biopsi fra leveren.
  • Røde blodlegemer: De røde blodlegemer består bl.a. af jern og er med til at transportere ilt rundt i kroppen. Hvis hesten har for få røde blodlegemer, bliver der ikke transporteret ilt nok rundt i kroppen. Det kan resultere i, at du synes, at din hest virker sløvere end normalt. Viser det sig, at din hest har for få røde blodlegemer, kan den få et jerntilskud og vi tager så en kontrolblodprøve efter ca. en måned.
  • Hvide blodlegemer: De hvide blodlegemer er en del af kroppens imumforsvar. Hvis din hest har en bakteriel infektion, vil der ofte være en øget mængde af hvide blodlegemer, da de er med til at bekæmpe infektionen. Har din hest haft en virusinfektion, vil den have færre hvide blodlegemer end normalt. Det kan vise sig klinisk ved, at hesten føles sløv.

Udvidede blodprøver

Udvidede blodprøver er mere specifikke. Dem tager vi, hvis du som ejer eller vi som dyrlæger har en mistanke om en speciel sygdom. Det kan fx være Sukkersyge, Cushing eller Borrelia. I den udvidede blodprøve kan vi også se, om din hest får for få mineraler. Blodprøverne bliver sendt til et laboratorie i Tyskland, så det aftaler vi  specifikt i hvert enkelte tilfælde.

Kontakt os på

eller skriv til os på
kontakt.hoersholm@vetgruppen.dk

×
Menu
Ring op