Behandlingen af forfangenhed kan ofte være meget vanskelig. Fordi vi ikke kender årsagen, bliver behandlingen oftest symptomatisk og består primært i, at dyrlægen smertelindrer hesten. Det gøres med antiinflammatorisk medicin (smertestillende). I den meget akutte fase kan det have en gavnlig effekt at køle hestens ben i lange perioder med fx koldt vand, det mindsker blodtilførslen til hoven og dæmper nogle af de processor, som menes at kunne være årsag til forfangenhed. I nogle tilfælde, hvor hesten har en bestemt lidelse som fx cushing eller ems (sukkersyge), kan der udover antiinflammatorisk medicin behandles med medicin for disse sygdomme.
Med til behandlingen hører, at hesten får ro. Det betyder, at den skal stå i sin boks i en periode, hvor den slet ikke kommer ud. Perioden aftales i det enkelte tilfælde, da forfangenhed kan variere meget i alvorlighed. Boksen skal være så blød som muligt og det helt optimale er en boks med sand.
Hestens hov kan hæves med en kile bag til. Det mindsker trækket i den dybe bøjesene og dermed trækket i hovbenet, så lamellerne ikke så nemt trækkes fra hinanden.
Med til behandlingen hører især, at hesten har smed jævnligt. Mange forfangne heste er ofte for langtåede og det kan være med til at forværre situationen. Hvor langtået, hesten er, kan vurderes på et røntgenbillede.
Fremtiden
Hvordan fremtidsudsigten ser ud kan variere meget afhængig af det enkelte tilfælde. I nogle tilfælde kan hesten være så dårlig, at den må aflives i henhold til dyreværnsloven. Den beslutning kan understøttes af røntgenbilleder, som kan påvise, at hovbenets spids er tæt på at bryde igennem sålen, hvilket er yderst smertefuldt for hesten.
Andre heste kan have et kort akut forløb, hvor hesten vil være rengående igen inden for en uge. Disse heste kommer sig ofte uden de store problemer, men de skal stadig have en arbejdsfri periode efterfølgende, som kan vare i flere uger afhængig af det enkelte tilfælde.
I nogle tilfælde kan hesten være forfangen i mange uger, hvor der periodevis ses forbedringer og så forværringer igen. Det kan være meget frustrerende og et hårdt forløb for både ejer og hest. I de tilfælde er det op til ejer og dyrlæge i samråd at finde ud af, hvad der er det mest rigtige, hvor langt man vil gå fx i forhold til hesten alder og hvordan den ellers har det.
