Skip to main content

Forfangenhed

Forfangenhed hos heste er en sygdom, som har været kendt i hundredvis af år og som helt fra starten har voldt bekymring. Den kom af ukendte årsager og var svær at behandle. I dag bliver heste verden over stadig forfangne. Sygdommen er frygtet, fordi den kan have fatale følger.

Hvad er forfangenhed?

På mange måder minder hestens hov om en finger. Hovkapslen (neglen) holdes fast på hovbenet (fingerknoglen) via lameller. Disse lameller er delt op i hårde og bløde lameller. De hårde kommer fra hoven og de bløde fra bindevævet. Bindevævet sidder mellem hovbenet og hovkapslen. Lamellerne er en masse tynde ”blade”, som er flettet ind i hinanden og dermed skaber en meget stærk struktur. Når der sker en nedbrydning af lamellerne, så de løsnes fra hinanden, siger man, at hesten er forfangen. Det konstateres ofte på røntgen, hvor hovbenets vinkel i forhold til hovvæggen kan være ændret, så hovbenet er roteret. Andre gange kan det ske, at hovbenet synker, så øverste del af hovbenet ikke længere er i niveau med kronranden.

Årsager

Forfangenhed kan ramme heste i alle aldre og skyldes ikke kun græsset om foråret, som det ellers har heddet sig. Vi kender i dag flere forskellige årsager til forfangenhed som f.eks. forædning, overbelastning af hovene, fedme, livmoderbetændelse i forbindelse med foling, stofskiftesygdomme og græs. De mange forskellige årsager gør, at vi ikke ved, om der er én specifik grund, som er fælles for dem alle. Vi ved heller ikke præcis, hvad det er, der sker i hestens krop, når den bliver forfangen. En målrettet behandling er derfor heller ikke mulig.

Diagnose

Når hesten er forfangen vil den oftest være ømtået på forbenene, men det kan også forekomme på bagbenene. Hesten kan visiteres med en visitertang for at verificere ømheden. De kliniske symptomer viser sig ved, at hesten har en meget trippende gang eller nødigt vil støtte på forbenene. I mere alvorlige tilfælde vil hesten læne sig tilbage og dermed stå med fremstrakte forben, for at fjerne vægten fra forbenene. På den måde aflastes trækket i den dybe bøjesene og hermed den ømme læderhud, hvor smerten udspringer fra. Hesten vil også skiftevis løfte forbenene for at lette presset på tåen eller ligge meget ned. Symptomer på forfangenhed kan komme meget pludseligt.

Diagnosen og alvorligheden af forfangenheden kan stilles med røntgen. På et røntgenbillede kan dyrlægen vurdere, om hovbenet er sunket eller roteret som før nævnt. Det vil være med til at graduere alvorligheden af det enkelte tilfælde og sige noget om prognosen for hesten.

Behandling

Behandlingen af forfangenhed kan ofte være meget vanskelig. Fordi vi ikke kender årsagen, bliver behandlingen oftest symptomatisk og består primært i, at dyrlægen smertelindrer hesten. Det gøres med antiinflammatorisk medicin (smertestillende). I den meget akutte fase kan det have en gavnlig effekt at køle hestens ben i lange perioder med fx koldt vand, det mindsker blodtilførslen til hoven og dæmper nogle af de processor, som menes at kunne være årsag til forfangenhed. I nogle tilfælde, hvor hesten har en bestemt lidelse som fx cushing eller ems (sukkersyge), kan der udover antiinflammatorisk medicin behandles med medicin for disse sygdomme. 

Med til behandlingen hører, at hesten får ro. Det betyder, at den skal stå i sin boks i en periode, hvor den slet ikke kommer ud. Perioden aftales i det enkelte tilfælde, da forfangenhed kan variere meget i alvorlighed. Boksen skal være så blød som muligt og det helt optimale er en boks med sand.

Hestens hov kan hæves med en kile bag til. Det mindsker trækket i den dybe bøjesene og dermed trækket i hovbenet, så lamellerne ikke så nemt trækkes fra hinanden.

Med til behandlingen hører især, at hesten har smed jævnligt. Mange forfangne heste er ofte for langtåede og det kan være med til at forværre situationen. Hvor langtået, hesten er, kan vurderes på et røntgenbillede.

Fremtiden
Hvordan fremtidsudsigten ser ud kan variere meget afhængig af det enkelte tilfælde. I nogle tilfælde kan hesten være så dårlig, at den må aflives i henhold til dyreværnsloven. Den beslutning kan understøttes af røntgenbilleder, som kan påvise, at hovbenets spids er tæt på at bryde igennem sålen, hvilket er yderst smertefuldt for hesten. 

Andre heste kan have et kort akut forløb, hvor hesten vil være rengående igen inden for en uge. Disse heste kommer sig ofte uden de store problemer, men de skal stadig have en arbejdsfri periode efterfølgende, som kan vare i flere uger afhængig af det enkelte tilfælde.

I nogle tilfælde kan hesten være forfangen i mange uger, hvor der periodevis ses forbedringer og så forværringer igen. Det kan være meget frustrerende og et hårdt forløb for både ejer og hest. I de tilfælde er det op til ejer og dyrlæge i samråd at finde ud af, hvad der er det mest rigtige, hvor langt man vil gå fx i forhold til hesten alder og hvordan den ellers har det.

HUSK at rigtigt mange heste kommer sig efter, at de har været forfangne, så forfangenhed er absolut ikke lig med en dødsdom, men ofte hører man som hesteejer kun om de mest alvorlige tilfælde.

Hvordan undgås forfangenhed

Der er desværre ikke noget endegyldigt svar på, hvordan man undgår forfangenhed. Men der er nogle forholdsregler, du kan tage:

  • Pas på, at din hest/pony ikke bliver overvægtig. Overvægtighed kan gøre, at hesten får stofskiftelidelser, som øger risikoen for forfangenhed.
  • Hesten må ikke indgræsses for hurtigt i foråret/forsommeren. Jo langsommere des sikrere. En mulig plan kan være, at hesten tilbydes hø/wrap 1 time før den lukkes ud, og hesten starter med 10 – 15 minutters græsning pr. dag. Tidsrummet øges langsomt over en periode (5 – 10 min.) om dagen. Se eventuelt også Brogaardens Græsningsstrategi. Hesten kan tillige tibydes stråfoder på marken.
  • Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at hesten får smed regelmæssigt – ca. hver 6. uge. Og at du sørger for, at hesten generelt har sunde og velplejede hove.

Kontakt os på

eller skriv til os på
kontakt.hoersholm@vetgruppen.dk

×
Menu
Ring op