Halthedsundersøgelse

Ved en halthedundersøgelse er det vigtigt, at vi både bruger øjne og hænder. En grundig undersøgelse indbefatter, at vi dels gennemgår hesten og det/de pågældende ben ved at undersøge de forskellige anatomiske strukturer med hænderne. Det kan give værdifuld viden om hævelser, varme og ømme områder. Hoven og hestens beslag undersøges ofte også grundigt.  Herefter ses hesten i bevægelse i både skridt og trav på lige linie og eventuelt i longe på blødt og eventuelt hårdt underlag og/eller under rytter. Som en del af undersøgelsen indgår bøjeprøver. Bøjeprøve anvendes til at undersøge, om haltheden kan relateres til et led eller lednære strukturer. Det vil sige, at hvis en hest har positiv bøjeprøve af f.eks forknæets led peger det i retning af, at halthedsårsagen kan relateres til dette område.  Bøjeprøver  kan give god hjælp til diagnosticeringen af hvilken/hvilke områder/strukturer, der forårsager haltheden. 

Somme tider vil vi gerne se hesten redet under rytter, hvis eksempelvis der alene er tale om en momentvis halthed eller utaktethed, der kun viser sig, når hesten rides. Derfor er det altid en god ide, at tage alt udstyr med, så dette er muligt. Vi har også udstyr man kan låne, med det giver altid et bedre billede, at se hesten redet med dens vanlige sadel, trense, bid m.m..  

I de fleste halthedsundersøgelser anvender vi diagnostiske lokalbedøvelser. Lokalbedøvelserne lægges ud fra dyrlægens kliniske mistanke om lokation. Ved hjælp af disse bedøvelser, kan vi ofte finde det eller de eksakte område(r), led, sene eller gaffelbånd , hvor haltheden har sit udspringspunkt fra. Det vi sige, hvis vi lokalbedøver et hovled på HF på en halt hest og hesten viser sig haltfri efter lokalbedøvelsen, så ved vi at halthedsårsagen kommer fra hovleddet og/eller hovleddets strukturer.  Bliver den ikke rengående efter første lokalbedøvelse, bedøves et nyt område, hvorefter hesten testes igen. Således fortsættes med at bedøve en struktur eller et område ad gangen, indtil området, hvorfra haltheden stammer, er lokaliseret. Derfor kan en halthedsundersøgelse ofte tage flere timer og i nogle tilfælde, kan det endda blive nødvendigt at fortsætte dagen efter.

På akut meget halte heste eller hvis der er mistanke om revner i knogler eller lignende, anvendes lokalbedøvelser ikke.

Når smerteområdet er lokaliseret, kan vi f.eks. ultralydsscanne eller tage røntgenbilleder. Det kan give en mere præcis diagnose og det er vigtigt for, at vi sammen kan lægge en plan for behandling, eventuelt korrektiv beskæring og beslag og det videre genoptræningsforløb. Ud over røntgen og ultralyd har vi også en MRI scanner, som kan give en endnu mere dybdegående diagnostik. Vi anbefaler først MRI-scanning efter en grundig halthedsundersøgelse, bl.a. fordi MRI scanningen kræver, at hesten er helt i ro uden bevægelse og derfor kun udføres på klinikken, hvor hesten skal i fuld narkose.

Det er vigtigt at holde de diagnostiske fund sammen med de kliniske fund, således at man f.eks. ikke bare ultralydsscanner eller tager røntgenbilleder af et ben førend smerteområdet er korrekt lokaliseret. Det ses ikke sjældent, at en hest kan have nogle røntgenologiske forandringer uden klinisk relevant betydning. Tager man i et sådanne tilfælde blot et røntgenbillede uden at vide, om hesten har smerter i det pågældende område, kan forandringerne tilskrives en ikke klinisk relevant betydning, og den eventuelt iværksatte behandling vil vise sig at være forkert.   

Behandlingen afhænger af diagnosen. Vi har mange muligheder for både medicinske behandlinger med f.eks. binyrebarkhormon, hyaluronssyre,  IRAP og PRP. Desuden anvender vi fysiske behandlinger såsom Laser terapi og Shock wave og endeligt har vi mulighed for at operere. Hvad vi gør, afhænger af den enkelte hest, det pågældende problem og hvad vi i samråd bliver enige om.