Strubepiber

Pibe-lyden fremkommer, når det normale luft-flow gennem luftvejene forhindres og der opstår turbulens ved luftens passage gennem den forsnævrede strube.

En almindelig årsag til forsnævring af struben og dermed strubepibning hos varmblodsheste er helt eller delvis lammelse af tudbrusken. Lammelsen opstår, hvis nerveforsyningen til de små muskler, der styrer tudbrusken i den venstre side af hestens strube, bliver ødelagt. Den venstre tudbrusk kan derfor ikke åbnes ved vejrtrækning, og i stedet kommer den til at hænge ind i luftstrømmen. Hesten oplever vejrtrækningsbesvær når den bliver anstrengt. Vejrtrækningen bliver tung og med hyppig frekvens som hvis konditionen er dårlig. Rytteren oplever, at hestens præstation er nedsat.

Prognosen for, at hesten genvinder sit tidligere præstationsniveau efter operation, er god. Ved operationen fastgøres den venstre tudbusk fra den udvendige side af struben med et enkelt kraftigt sting, så der igen bliver bedre luftpassage. Stinget skal blives siddende i resten af hestens levetid. I tilslutning til operationen fjerner man desuden slimhinden fra stemmesækken i venstre side, så den ikke kan suges ind i luftstrømmen.

Rekonvalescenstiden efter en strubepiber-operation er ca. otte uger, da stinget skal indlejres i brusken under helingen. Hvis hesten kommer for tidligt i gang med genoptræningen, kan stinget skære sig igennem brusken. Otte uger efter operationen kan langsom genoptræning igangsættes.