Skip to main content

Tandrasp

Igennem de senere år er der kommet meget større fokus på hestens tænder, tandrasp og hestetandlæger. Under forarbejdning af føden slider hesten ofte sine tænder på en sådan måde, at der bliver dannet tandspidser. 

Det skyldes dels den måde, som hestens kæber arbejder på under forarbejdningen af føden og dels foderets struktur. Hesten er som udgangspunkt designet til at spise (tørt) græs, blade og hvad den ellers kan finde i naturen 16 – 18 timer i døgnet.

Typisk får hesten tandspidser ud mod kinden i overmunden og ind mod tungen i undermunden og ofte værst i overmunden. Mange heste har tendens til at danne kroge på de bageste kindtænder i undermunden og de forreste kindtænder i overmunden. Tandspidser og kroge er dem, der bliver raspet væk, når vi er ude og ordne hestens tænder. Desuden bliver der selvfølgelig mærket efter, om alt iøvrigt er, som det skal være. Tænderne kan ordnes med traditionelle raspe eller en elektrisk rasp ved lange kroge eller fx bølgebid. Generelt kan det være nemmere for dyrlægen at bruge den elektriske rasp i alle tilfælde.

Det er altid en fordel at få sin hest bedøvet ved en tandraspning. Hesten har en bedre oplevelse og dyrlægen har meget bedre mulighed for at gøre sit arbejde ordentligt.

Tandplejere versus dyrlæger

Det er kun dyrlæger, som må kalde sig tandlæger. Ofte bliver tandplejere kaldt tandlæger, men det er ikke korrekt, fordi de ikke har nogen lægelig uddannelse. Alle dyrlæger har gennemgået et kursus i tænder på dyrlægestudiet og mange tager supplerende kurser efter studiet, så vi er alle hestetandlæger. Den store forskel på dyrlæger og tandplejere i forhold til tandarbejdet er, at dyrlægen må bedøve hesten, lave kirurgiske indgreb og tage røntgenbilleder.

Tænder og vaccination

Mange af vores patienter får raspet tænder én gang om året. Hvis Hørsholm Hestepraksis vaccinerer og rasper tænder på din hest ved samme besøg, betaler du ikke for vaccinationshonoraet.

Kontakt os på

eller skriv til os på
kontakt.hoersholm@vetgruppen.dk

×
Menu
Ring op