Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 2217 7778
  • HUDPROBLEMER & UDREDNING

    HESTEHOSPITAL I ÅRHUS, HERNING OG VENDSYSSEL

HUDPROBLEMER OG UDREDNING

Nogle hudproblemer er simple og kan f.eks. skyldes bakterie- og svampeinfektioner, samt parasitter, som eksempelvis lus. Andre hudproblemer er mere komplekse, som eksempelvis allergier, og i mange tilfælde kræves en indsats på flere områder for at finde frem til det grundlæggende problem. De fleste patienter kan heldigvis hjælpes, men diagnostikken er ofte en langvarig en proces, der kræver flere undersøgelser.

ÅRSAGER TIL HUDPROBLEMER:

  • Bakterie- og svampeinfektioner
  • Lus
  • Lever- og stofskiftelidelser
  • Hormonelle lidelser (endokrine lidelser)
  • Hudtumorer
  • Fotosensibilitet
  • Allergier

HVORDAN FOREGÅR EN HUDUDREDNING?

Ved en hududredning er det vigtigt at få et helhedsbillede af hesten. Hele hesten undersøges og en detaljeret sygdomshistorie opsamles, dvs. hvor problemet begyndte, hvor lang tid det har stået på og hvad der tidligere er behandlet med, har hesten haft andre sygdomme eller fået medicin indenfor de seneste måneder. Først udelukkes forskellige tænkelige årsager til hestens sygdom, såsom svampeinfektioner, bakterier eller parasitter. I de fleste tilfælde er hudlidelsen hovedproblemet og der udtages prøver fra huden (cytologi) i form af hudskrab-prøve, tape-prøve og/eller svaber. I visse tilfælde kan der udtages biopsier fra specifikke hudpartier for at undersøge hudproblemet nærmere. I de tilfælde hvor hudlidelsen mistænkes at være opstået som følge af andre lidelser (lever- og stofskiftelidelser, fotosensibilitet) udtages blodprøver til fuld screening (hæmatologi og biokemi).

HVORDAN BEHANDLES HUDPROBLEMER?

Behandlingen rettes mod den bagvedliggende årsag til problemet. Når dyrlægen har foretaget sine undersøgelser og prøvetagninger stilles så vidt muligt en diagnose. Der lægges en plan med eventuel videreudredning, behandling og efterbehandling. I mange tilfælde kræves en langvarig behandling før en effekt ses.

HAR DU SPØRGSMÅL?

×
Menu
SMS
Ring op
Mail