Tilbage til vetgruppen.dk
+45 2217 7778
  • KASTRATION

    HESTEHOSPITAL I ÅRHUS, HERNING OG VENDSYSSEL

STÅENDE KASTRATION

STÅENDE KASTRATION

Kastration af hingste er et såkaldt rutine-indgreb, hvor testiklerne fjernes. Som regel gør man dette fordi typisk hingsteadfærd er uønsket hos de fleste ryttere, og på de fleste rideskoler. Der er en del managementmæssige problemer med at eje en intakt hingst.  De fleste vælger derfor at få hingsten kastreret. Vi kastrerer ca.100 hingste om året.

Så godt som alle vores kastrationer udføres på stående hingst. Det vil sige at vi giver hingsten kraftigt, beroligende medicin samt lokalbedøvelse og kastrerer hingsten mens den står op. Indgrebet varer mellem 25 og 35 minutter afhængigt af race og størrelse. Hesten kan et par timer efter kastrationen vende tilbage til sin normale hverdag. Vi plejer at anbefale at man giver hesten reduceret foder de første tolv timer efter operationen. Ligesom vi anbefaler at man holder dyret under observation de næste 5-10 dage.

HVORNÅR ER VALLAKKEN SIKKER AT SÆTTE SAMMEN MED HOPPER?

Vi bliver tit spurgt om hvornår den nyskårne vallak kan komme på fold med hopper, og vores svar er at man teoretisk kan risikere uønskede drægtigheder op til 6 uger efter kastrationen. Dertil kommer at det i vores øjne til enhver tid er uklogt at lade vallakker gå på fold med hopper, ikke på grund af faren for uønskede drægtigheder, men fordi selv gamle vallakker kan finde på at “bedække” brunstige hopper. Det kommer der ganske vist ikke drægtigheder ud af, men vallakken afgiver et ejakulat, der godt nok ikke indeholder sædceller, men, ligesom hingstesæd, en overordentlig stor mængde bakterier, der kan gøre hoppen ”uren”, og dermed potentielt ufrugtbar.

KLAPHINGSTE OG LIGGENDE KASTRATIONER

Vi opererer også klaphingste (hingste, hvor den ene testikel ikke er faldet ned i pungen). Ved denne operation skal hingsten totalbedøves, således at den er bevidstløs og smertefri under hele indgrebet. Operationen forløber oftest hurtigt og ukompliceret, og forholdsreglerne efter indgrebet er de samme som for almindelige kastrationer.

Hingste der er ældre end en 4-5 år kastrerer vi også liggende. Det gør vi, da der er forhøjet risiko for komplikationer og blødninger ved de ændre hingste. Derfor den lukkede kastration i stedet for den åbne.

HAR DU SPØRGSMÅL?

TELEFONTID

Mandag 07.30  – 13.00
Tirsdag  07.30  – 13.00
Onsdag  07.30  – 13.00
Torsdag 07.30  – 13.00
Fredag   07.30  – 13.00

DØGNVAGT &  AKUT BEHANDLING

kontakt.horsedoc@vetgruppen.dk

VetGruppen

VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedsundersøgelse af kat eller handelsundersøgelse af hest.

© 2023 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Cookie og privatlivspolitik

×
Menu
SMS
Ring op
Mail