Symptomerne kommer ofte snigende og kan være meget varierende. Der kan ses gentagne kolikanfald, episoder med diarre, vægttab, trist og mat hårlag, og ofte vil heste med mavesår efterlade foder i krybben og fremstå som ”kræsne”, reagere voldsomt når gjorden strammes eller på andre måder virke usamarbejdsvillige og måske helt ændre adfærd.
Den væsentligste årsag til at heste får mavesår er oftest foderrelateret. Heste producerer mavesyre hele døgnet, og hvis hesten ikke får tilstrækkeligt med grovfoder og ikke producerer nok spyt til at neutralisere syren i maven, vil maveslimhinden blive irriteret og rød, og der kan opstå sår af varierende grad. I værste tilfælde kan sårene bløde og der kan opstå arvævsdannelser i maveslimhinden. Store mængder korn (stivelse) vil forstærke syre-effekten i maven og disponere for syreætsninger.
Det er derfor vigtigt at give hesten strukturfoder, så som hø, da fiberrigt foder øger tyggetiden og dermed også spytproduktionen.
Andre faktorer, der er medvirkende til udviklingen af mavesår, er lange intervaller mellem fodringer, hård træning, stress og langvarig behandling med smertestillende medicin. Træning på tom mave har også vist sig at være en faktor i udviklingen af mavesår.
Den eneste mulighed for at stille diagnosen mavesår, er ved at kigge ned i hesten mavesæk. Denne undersøgelse foregår ved at en kikkert (gastroskop) føres via det ene næsebor ned i mavesækken. Hesten bliver ved undersøgelsen bedøvet lidt, så den står stille under undersøgelsen.
Det er vigtigt at hesten forinden er fastet, dvs, at foder og vand tages fra hesten henholdsvis 14-16 timer og 4 timer før undersøgelsen. Ellers vil det være umuligt at undersøge maven for foder og vand.
Ved en gastroskopi undersøger jeg hestens maveslimhinde for sår, hvor sårene sidder i maveslimhinden (hvide eller røde del af maven), og hvor alvorlige/dybe de er. Har hesten alvorlige mavesår skal den i medicinsk behandling. Typisk vil behandlingen være omkring 4-8 ugers behandling med et produkt, omeprazol, der nedsætter syreproduktionen i maven. Andre præparater, der tager sigte på at sænke syreproduktionen, kan også finde anvendelse.
Samtidig med den medicinske behandling er det også vigtigt at korrigere foderplanen, så hesten tildeles flere mindre måltider af fiberrigt foder og mindre mængder krybbefoder i løbet af dagen. Når du vælger krybbefoder, så vælg et foder med et højt energi-indhold og lavt stivelses-indhold. Der findes en del af disse på markedet, der baseres på fibre og olie. En god foderplan er derudover med til at forebygge fremtidige problemer med mavesår.