Vi har travlt og søger derfor to ekstra veterinærsygeplejersker på 30-37 timer til vores team.
Esbjerg Dyrehospital blev 1. februar 2024 en del af VetGruppen. Dyrehospitalet har eksisteret i mange år, men flyttede i 2021 i nye flotte lokaler. Vi er et veludstyret hospital med tandrum inkl. tandrøntgen, operationsstue, kikkertudstyr, røntgenrum, ultralydsscanner, hvor vi bl.a. foretager hjertescanninger, laboratorium med forskellige in-house blodprøveapparater, snap-tests og afføringsprøver, samt mikroskopi.
Vi er 6 dyrlæger, 5 veterinærsygeplejersker, 1 veterinærsygeplejerskeelev, 1 klinikassistent samt 1 bogholder. Derudover har vi nogle dygtige ungarbejdere, som hjælper med rengøringen af hospitalet, samt opfyldning, rengøring af instrumenter m.m.
Vi vægter faglighed, samt et godt arbejdsmiljø højt og har en hverdag fyldt med humor og en afslappet omgangstone.
Det er vigtigt for os, at du:
- Er en teamplayer
- Kan bevare overblikket i en travl hverdag.
- Har lyst til at udvikle og dygtiggøre dig. Vi er lydhøre, hvis du måtte have specielle interesseområder.
- Er allround. Vi skiftes til at passe skranke, være på operationsstue, tandrum eller fungere som ”runner”.
- Har erfaring (er en fordel, men ikke altafgørende)
Ansøgningsfrist 1/6, men vi vil komme til at holde samtaler løbende.
Ansøgning kan sendes til hsv.esbjerg@vetgruppen.dk
Ved spørgsmål kan vi kontaktes på 75122167, spørg efter klinikleder Mads eller Aut. Vsp. Hannah.
Vi ser frem til at høre fra dig!