SÅDAN FOREGÅR EN LUFTVEJSUNDERSØGELSE
Når heste hoster, snotter eller underpræsterer foretager vi en luftvejsundersøgelse. Ved denne undersøgelse kigger vi på hesten som helhed og mere specifikt på næsebor, tilgængelige lymfeknuder og hestens åndedrætsmønster. Herefter vil vi ofte tage en temperatur og lytte på begge hestens lungefelter, luftrør og strube. Afslutningsvis afprøves hestens hosterefleks ved sammentrykning af struben, hvorved irritation af strube og svælg vil afsløres.
I forbindelse med mere lavgradige luftvejsproblemer vil vi ofte longere hesten for at fremprovokere evt.symptomer. Ved præstationsnedsættelse vil det være muligt at lave en decideret arbejdsprøve, for at få sat tal på problemets omfang.
Som supplement til en luftvejsundersøgelse benytter vi os ofte af blodprøver, der skal hjælpe os med at se om problemet er en infektion af bakteriel eller viral oprindelse, eller om der kan være tale om et allergisk problem.
At lytte til hestens lungefelter er ikke en særlig fintfølende undersøgelsesmetode, og derfor kan vi have nytte af en endoskopisk undersøgelse, hvor vi med et flexibelt fiberendoskop kan undersøge næsehule, luftposer, svælg, strube, luftrør og bronchier. På denne måde får vi syn for sagn, og selv på heste, hvor der ikke kan høres forandringer på lungefelterne, finder vi ofte tegn på irritation og infektion.
Ved præstationsnedsættelse hos væddeløbsheste kan det komme på tale at presse hesten i sulky eller under rytter. Her kan vi også anvende dynamisk endoskopi, hvor vi monterer et endoskop i hestens næsebor og dermed kan se svælg-funktionen mens hesten arbejder.
Ved føl med længerevarende hoste og næseflåd kan vi have fordel af at ultralydsscanne lungefelterne for at checke for bylder i lungerne, en sygdom, der er forårsaget af en bakterie, der hedder Rhodococcus Equi, og som hvert år koster flere føl livet her i landet.
Ved undersøgelse af “hoste-heste” laver vi ofte en skylle-prøve på bronchierne, en såkaldt BAL-undersøgelse. Dette gøres ved at en slange føres igennem næseboret og placeres i en af bronchierne, pustes op, så den bliver siddende. Herefter sprøjtes der en mængde fysiologisk saltvand ned i bronchien og det suges op igen med det samme. Ved denne undersøgelse får vi saltvandet retur sammen med de celler og evt.bakterier, der findes i bronchien. Denne prøve sender vil til Københavns Universitet, hvor en specialist undersøger bakterier og celler, og giver os svar på om hestens problem er allergisk eller infektiøst betinget.
MULIGHEDER FOR LUFTVEJSBEHANDLING
Behandling af luftvejslidelser udføres afhængigt af årsagen til lidelsen. Meget ofte lider hesten af en virus-infektion, f.eks. forkølelsesvirus, og her findes der ingen specifik behandling. Ved virusinfektioner er den vigtigste behandling ro og støvfrit miljø. Derudover kan det ved høj feber være fornuftigt af behandle med febernedsættende midler for at bedre hestens almenbefindende og ædelyst. Ved langvarige virusinfektioner kan der støde bakterielle infektioner med såkaldte opportunistiske bakterier til, og det kan være nødvendigt at behandle med antibiotika.
Hos mange heste er en del af luftvejsproblemet, at der som følge af sygdomsprocesserne i lungerne opstår øget modstand i de tyndeste bronchie-afsnit. Dette giver hesten problemer med at tømme lungerne for “gammel” luft, og nedsætter dens mulighed for at få iltet blodet. Dette problem kan være en del af både virus og bakterie-infektioner samt allergiske luftvejslidelser. Vi behandler her med medikamenter, der kan åbne de sammensnørede bronchie-afsnit, enten astma-medicin eller binyrebarkhormon. Behandlingen kan både finde sted med maske og som medicinering i foderet.
Hos heste med præstationsnedsættelse pga.luftvejsproblemer kan vi anvende en behandlingsmetode, der kaldes RGT. Her anvendes hestens eget blod til at fremstille et serum-præparat, som hesten behandles med i 1 1/2 måned, og vi oplever ofte at dette kan give relativt langvarige resultater, som ikke opnåes ved almindelig medicinsk behandling, og heller ikke udelukker hesten fra konkurrencer pga.langvarig medicinering med doping-holdige præparater.