TEGN PÅ FORFANGENHED OG DIN HJÆLP TIL EN FORFANGEN HEST
HVAD ER EN FORFANGEN HEST OG HVORDAN SER JEG TEGN PÅ FORFANGENHED?
Forfangenhed er en lidelse der angriber hovens læderhud. Oftest angriber det forhovene værst, og som regel dem begge, men fra tid til anden møder jeg også heste, der er forfangne på baghovene.
Ved forfangenhed opløses forbindelsen mellem hovens læderhud og selve hovkapslen, i det vi kalder læderhuds-lamellerne. Når denne forbindelse opløses kan hovbenet dreje eller sænke sig ned i hovkapslen, hvorved læderhuden, der er ligeså følsom som din egen hud under neglen, kommer i klemme.
Forfangenhed er en af de mest smertefulde lidelser hos heste. Selvom årsagssammenhænge og virkningsmekanismer ikke er fuldt belyst, så mener vi idag at opløsningen af forbindelsen/sammenvoksningen mellem læderhud og hovkapsel skyldes et enzym, der udskilles af bakterie i tarmkanalen. Dette sker f.eks. ved stort indtag af fruktan-holdigt græs. Dette optages fra tarmen til blodet og føres til hovene og her forårsager en enzymatisk opløsning af forbindelsen mellem læderhud og hovkapsel.
De første tegn på forfangenhed er smerte, og meget tydelig halthed, oftest på begge forhove. Hesten vil meget nødigt bevæge sig, og står og læner sig bagud for at placere mindst mulig vægt på forbenene.
Hvis du føler efter, så vil du mærke at hovene oftest er meget varme, og at der er stærkt øget puls i kodebøjningen. I dette stadie kan hesten ikke stå på tre ben.
HVOR ALVORLIGT ER FORFANGENHED HOS HESTE OG KAN JEG UNDGÅ AT MIN HEST BLIVER FORFANGEN?
Forfangenhed kan groft inddeles i en akut og en kronisk form. Denne inddeling har dog KUN noget at gøre med det tidsmæssige perspektiv, og ikke noget med patientens chance for at komme sig. Jeg oplever ikke sjældent at blive kaldt ud til en hest, hvor ejeren først har opdaget forfangenheden efter at hesten har været syg i et stykke tid, så min indledningsvise behandling er oftest den samme:
HVORDAN KAN JEG BEHANDLE EN FORFANGEN HEST?
1) NEDKØLING.
Jeg anbefaler at man nedkøler hovene, hvadenten det kun drejer sig om forhovene eller baghovene eller alle 4 hove. Allerbedst er det hvis man kan stille hesten i isvand, men ellers blot så koldt som muligt.
2) VÅDT SAND.
Stil hestene i vådt sand, 10-15 cm dybt, vådt sand. Dette tillader hestene at stikke tæerne ned i underlaget, således at presset tages af tåen og trækket fra bøjesenerne i hovbenet slappes en anelse.
3) SKUM-SÅLER.
Ved akutte tilfælde af forfangenhed anvender jeg fra tid til anden en særlig skum-sål, som lægges under hovene og fastholdes med gaffa-tape. Oftest kan disse såler ikke anlægges uden at jeg først har lokalbedøvet hestens hove, så den kan holde ud at stå på tre ben.
4) SMERTESTILLENDE MIDLER.
Man bør gøre alt hvad man kan for at holde en forfangen hest smertefri. Det kan både betyde oral behandling og injektioner. Vi har efterhånden rigtig mange forskellige midler til vores rådighed, men ironisk nok, så er nogle af de lidt ældre medikamenter ofte de nyere midler overlegne når man vurdere den kliniske effekt. Mange af midlerne er dog hårde ved hestens mave, og kan udløse mavesår, så vi prøver i reglen at undgå alt for langvarig behandling med disse midler, og må i nogle tilfælde behandle hestene forebyggende mod mavesår sideløbende hermed.
5) FODRING.
I tilfælde af foderinduceret forfangenhed fjernes hesten fra græs, kraftfoderet fjernes og hesten tilbydes kun stråfoder i en periode. Det kan blive aktuelt at lægge høet i blød i vand i op til 45 min. inden udfodring for at vaske så meget kulhydrat ud af høet som muligt. Hvis forfangenheden er opstået i kølvandet på EMS eller PPID(Cushings), så skal disse aspekter selvfølgelig tages med i overvejelsen i forbindelse med behandlingen.
6) BESKÆRING.
Som tidligere nævnt, så kan opløsningen af forbindelsen mellem læserhud og hovkapsel medføre at hovbenet drejer, således at hovbensspidsen peget ned mod sålen af hoven, og i nogle, meget alvorlige tilfælde, presser sig igennem sålen på hovkapslen. Sker dette må hesten i reglen aflives. Hovbenet kan også bare synke ned i hovkapslen. Nogle gange synker det skævt, andre gange symmetrisk, men fælles for disse bevægelser er at de dels øger hestens smerter ved at udsætte den følsomme læderhud for øget pres. Og dels medfører varige forandringer i hoven som helhed, der nødvendiggør beskæring og behandling ved en dygtig beslagsmed, dog ikke i det akutte stadie, men ca.14 senere.
ER DER FORSKEL PÅ EN FORFANGEN PONY, EN FORFANGEN ISLÆNDER OG EN FORFANGEN VARMBLODSHEST?
Ponyer, islandske heste og varmblodsheste kan alle rammes af forfangenhed. Men der er ingen tvivl om at jo større hesten er, jo større er smerten i forbindelse med forfangenhed. Andre underliggende årsager, som f.eks. overvægt, kan også påvirke udfaldet af sygdommen.
HVAD ER LANGSTIDSPERSPEKTIVERNE FOR EN FORFANGEN HEST?
Det lange perspektiv. Kronisk forfangne heste vil have brug for omhyggelig og hyppig beskæring og skoning for at kunne holde sig gående. Heste, der har lidt af foderinduceret forfangenhed skal undgå bratte foderskift. Og de skal helst holdes på foder, der er egnet til forfangne heste. Sørg for langsom indgræsning om foråret/forsommeren. særligt hvis vi efter en periode med køligt vejr pludseligt oplever en periode med varmt vejr. Hesten tilbydes evt. stråfoder hø/halm 1 time før den lukkes ud, og hesten starter med ½ times græsning pr. dag. Dette øges langsomt over en periode. Hesten tilbydes tillige stråfoder hø/halm på marken.