CT scanning af kæledyr hos VETGRUPPEN
Nye muligheder i VET Gruppen: Vi tilbyder CT scanning
Hos VET Gruppen kan vi nu tilbyde at foretage CT scanninger, som er fordelagtigt at benytte i forbindelse med undersøgelse, diagnosticering og behandling af en lang række lidelser. CT scanning gør det muligt at få detaljerede billeder af områder af dyrets krop, som ikke er tilgængelige på anden vis. Dette gør metoden attraktiv og meget anvendelig, og da CT scanning af dyr foretages i stigende grad, er vi stolte af nu at have en CT scanner i vores klinik i Birkerød. Hvis dit kæledyr har behov for at blive scannet, kan vi som de eneste i Nordsjælland tilbyde at gøre dette i trygge og behagelige rammer. Vi foretager både CT scanning ved direkte henvendelse i vores dyreklinikker og via henvisning fra andre dyrlæger i området.
Sådan virker CT scanning
CT er en forkortelse for Computer Tomografi, som også kaldes en tværsnitsundersøgelse, og denne teknologi bruger vi som supplement til vores traditionelle røntgenundersøgelser. Til forskel fra et røntgenapparat virker en CT scanner ved at sende røntgenstråler gennem hele kroppen fra forskellige vinkler. På denne måde tages der hundredvis af billeder af dyres indre strukturer, og når denne information bearbejdes og omdannes i en computer, kan vi lave nuancerede tredimensionelle optagelser. Den helt store fordel ved disse tredimensionelle optagelser og dermed CT scanning er, at vi som dyrlæge kan foretage rotationer i disse billeder. Vi kan nemlig dreje optagelserne, således at vi kan se nærmere på væv og de enkelte strukturer i dyrets krop fra flere leder og kanter. På denne måde har vi det bedste grundlag for at stille en diagnose og påbegynde den rette behandling.CT scanning – anvendeligt i mange henseender
Da det er muligt at få meget detaljerede billeder ved brug af en CT scanner, er det fordelagtigt at anvende apparatet i flere sammenhænge. Derfor er CT scanning blandt andet velegnet til at undersøge:- Svulster og bylder
- Organskader – eksempelvis opstået i forbindelse med et traume
- Ryg
- Blødninger
- Knogler og led
- Hoved
- Bug- og brysthule
- Næsehule