Skip to main content
Trustpilot Widget

Skørping Dyreklinik søger dyrlæge

Skørping Dyreklinik er en smådyrsklinik placeret i noget af Danmarks smukkeste natur med Rold Skov som vores baghave. Togstationen er 300 meter fra klinikken med kun 22 minutter til Aalborg i Nordjylland.

Skørping Dyreklinik er en smådyrsklinik placeret i noget af Danmarks smukkeste natur med Rold Skov som vores baghave. Togstationen er 300 meter fra klinikken med kun 22 minutter til Aalborg i Nordjylland.

Hvem er vi?

Vi er et stærkt team som foruden dig består af 3 erfarne dyrlæger, 2 veterinærsygeplejersker, 2 veterinærsygeplejerskeelever og en klinikassistent. Vi går op i at have en god arbejdsplads og samtidig give vores klienter og patienter en god og fagligt velfunderet behandling hver gang.

Vi er udstyret med fuldt in-house laboratorie, inhalationsanæstesi, røntgen, ultralyd, tandudstyr, fuldt monitoreringsudstyr, udstyr til laserbehandlinger og gode lyse lokaler. Vi beskæftiger os med almen medicinske patienter, bløddelskirurgi og tandbehandlinger.

Hvem søger vi?

Dyrlæge til barselsvikariat pr. 1. maj 2024 til 1. juni 2025. Stillingen er på 25-37 timer efter aftale.

Erfaring fra praksis er ikke et krav. Vigtigst for os er nemlig, at du brænder for dit fag. Du skal være engageret og ansvarsbevidst og du skal kunne lide den nære klient-kommunikation.

Vi forventer, at du har lyst til at bidrage med smil og engagement til et stærkt kollegaskab på klinikken. Vi vægter den gode kemi højt.

Hos os er det at udvise tillid, kollegialt sammenhold samt udøve vores professionalisme en del af vores kerneværdier. Vi er en del af VetGruppen A/S og derfor en del af et dansk større fællesskab som inkluderer mere end 50 smådyrsklinikker samt større dyrehospitaler landet over.

Er stillingen noget for dig?

Spørgsmål til stilling

Spørgsmål rettes til klinikleder Gry Rauff Martinez ,  mail: gry.skoerping@vetgruppen.dk. tlf.: +4525777274

×
Menu
Døgnvagt