Skip to main content

Aflivning af hund

Hunden er menneskets bedste ven, men desværre lever den ikke så længe som os mennesker. Som hundeejer må man på et tidspunkt erkende, at det er på tide at sige farvel, hvad end det er pga. alderdom eller sygdom. Når det er tid til at sige farvel, er det vigtigt, at det bliver gjort i trygge rammer.  Vi bestræber os altid på at skabe en tryg, rar og imødekommende atmosfære, når tiden er inde til, at du skal have aflivet din hund.

Hos VetGruppen vil vi gerne være med til at give din hund en værdig afslutning på livet, og vi har mange års erfaring med smertefri og nænsomme aflivninger af hunde. 

Hvornår bør du aflive din hund?

Det kan være svært at åbne op for snakken om, hvornår du bør aflive din hund. Men det er en vigtigt snak, fordi hvis din hund ikke har livsglæde og energi til at leve det gode hundeliv, er det som oftest ikke i hundens bedste interesse, at den stadig er her. Som hundeejer kender du din hund allerbedst, og du kan fornemme på din hund, om dens livsglæde er faldet, eller om den på anden måde har ændret sig. 

Det varierer selvfølgelig fra hund til hund, men hvis du har en ældre hund, er nogle af de ting, du kan holde øje med bl.a.: 

  • om din hund har energi til at gå tur
  • om din hund mister apetitten
  • om din hund virker nedstemt eller deprimeret
  • om din hund virker mere indelukket og ikke har lyst til at være social
  • om din hund ikke har lyst til at lege mere
  • om din hund er fysisk udfordret og ikke har optimal førlighed i sine lemmer

Aflivning af hund pga. sygdom eller skader

Alderdom er selvfølgelig ikke den eneste grund til at overveje, om din hund skal aflives. Hvis din hund ikke er gammel, men ramt af sygdom eller har været ude for en ulykke, bør du altid søge råd og vejledning hos en dyrlæge. 

Inden en eventuel aflivning af din hund bør du i samråd med dyrlægen bl.a. overveje: 

  • om din hund har en dødelig sygdom eller været ude for en alvorlig ulykke.
  • om din hund har for mange smerter til at blive smertedækket med medicin.
  • om du har råd til behandling/operation.
  • om du har råd til at have en hund, som har brug for dyr medicin/behandling resten af sit liv.

Aflivning kan være en svær beslutning at tage, og hos dyrlægen kan du få en god og tryg snak om de ting, der gør, at du er i tvivl om aflivning er det rigtige valg. 

Aflivning af hunden i hjemmet

Vi tilbyder aflivning af din hund hjemme i dens trygge rammer. Hos VetGruppen synes vi ikke, at din hund skal lide unødvendigt overlast på dens sidste dag, og i nogle tilfælde er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt, for hunden at tage turen hele vejen til dyrlægen. Derfor tilbyder vi aflivning på hjemmebesøg, så du og din hund kan tage afsked i hjemmet.

Har du spørgsmål til aflivning? Kontakt VetGruppen

VetGruppen er en dyrlægekæde, som har klinikker fordelt over hele landet. Vores dyrlæger og veterinærsygeplejersker har et fælles mål om at yde en høj faglighed og en personlig kundepleje, og derfor er du og din hund selvfølgelig også sikret en god behandling, når den svære beslutning om aflivning er taget. Du er altid velkommen til at kontakte din lokale klinik i VetGruppen, hvis du har spørgsmål til aflivning.

Bliv ringet op

Gælder ikke akutte henvendelser. Hvis akut bedes du ringe til din lokale dyrlæge, eller se VetGruppens døgnvagt her

Bliv kontaktet - lead formular

×
Menu
Døgnvagt