Akut brug for hjælp? Ring 81 81 89 81

Øjensygdomme katte

Øjensygdomme hos katte

Udover risikoen for sår i øjnene fra slåskampe, er der to øjensygdomme som kan ramme din kat. Du kan vaccinere imod dem og dermed beskytte din kat bedst muligt. Katten bliver typisk vaccineret som killing to gange med 4-6 ugers mellemrum.

Chlamydiainfektion hos kat

Chlamydia hos kat er en bakterieinfektion der rammer øjnene og/eller de øvre luftveje. Smitten bliver overført direkte via kontakt mellem katte, og steder hvor mange katte er sammen, som opdræt eller katterier har højere forekomst.
Der findes desuden et større antal raske smittebærere af sygdommen.
Chlamydia hos kat kan ikke smitte til dig, eller andre dyrearter. Den smitter kun katte.

Hvilke symptomer er der ved Clamydia?

Katten har gerne sammenknebne øjenlåg pga. smerte fra øjet. Til at starte med har den vandigt udflåd fra øjnene, og det udvikler sig typisk til betændelse. Katten har hævede øjne og de klør.
Symptomerne kan starte i det ene øje, men typisk bliver begge øjne påvirkede.
Hvis infektionen også rammer de øvrige luftveje, vil katten også have flåd fra næsen, nyse og hoste.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Diagnosen kan mistænkes på baggrund af det kliniske billede. Den kan bekræftes, ved at dyrlægen udtager et lille skrab, og sender det til laboratorie for analyse.

Behandling

Det er vigtigt, at i gangsætte hurtig behandling, for så kan sygdommen overstås i løbet af et par uger. Ubehandlet kan den blive kronisk og vare i flere måneder.
Ved milde øjeninfektioner alene, behandler man med antibiotika i form af øjensalve eller øjendråber. I mere alvorlige eller længerevarende tilfælde eller ved samtidig infektion i de øvre luftveje, kan det være nødvendigt med en antibiotikakur i kortere eller længere tid.

Herpesinfektion hos kat

Herpes hos kat er en virusinfektion som rammer øjne og de øvre luftveje hos katte.
Smitten overføres ved kontakt med andre katte, og den kan ikke ramme andre dyr eller mennesker.
Herpesinfektion er desværre et kendt problem hos opdrættere og katterier. Når først man en gang har haft herpes, befinder virus sig resten af livet i nervecellerne og kan aktiveres på grund af stress, ændringer af miljøet, eller ved anden sygdom.

Hvilke symptomerne er der ved Herpes?

Katten har typisk tåreflåd og eventuelt vandigt udflåd fra næsen, som kan udvikle sig til betændelse. Mange katte nyser en del.
Ved herpesinfektion er der risiko for at virus danner sår i kattens hornhinde.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?

Ofte stilles diagnosen på baggrund af kliniske symptomer. Man kan udføre skrab og sende til laboratorieundersøgelse, men rigtig mange katte er positive for herpes, uden dog at være syge af den.

Behandling

Herpesbehandling er langvarig og kan strække sig over flere måneder. Man kan ikke behandle med antibiotika, fordi det er en virussygdom. Herpesinfektion er for både ejer og dyrlæge en af de mest frustrerende sygdomme at behandle.
Man kan behandle katten med medicin mod virus i form af tabletter eller opløsninger i foderet, men dette påvirker desværre hele katten. Derudover kan øjet lokalbehandles med antiviral medicin.
Hvis der er sår i hornhinden, kan dyrlægen med øjenkirurgi lægge en flap midlertidigt for at dække såret.

En sundhedspakke som giver dig vished for, at vi sammen gør det bedste for dit kæledyr.

Læs mere


Har du husket at forsikre dit kæledyr?

Vær forberedt på uforudsete regninger

Få mere at vide


Kontakt os i dag

VETGRUPPEN

VETGRUPPEN er en gruppe af dyrlæger i København og omegn. Vi består af 2 dyreklinikker, som alle arbejder sammen for at give dig og dit kæledyr den bedst mulige kundepleje.

81 81 89 81

Bliv opdateret med de seneste nyheder

© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 34 69 95 26 | Privatlivspolitik
×
Menu
Ring op
Skriv