Skip to main content

Ormekur til hunde

Hvis du går med en mistanke om, at din hund har fået orm, så er det vigtigt, at du får foretaget en afføringsprøve med det samme, så ormen opdages i tide og vi kan påbegynde behandlingen – jo hurtigere jo bedre! Ormekur til hunde er et receptpligtigt præparat, der kan købes på apoteket eller hos din dyrlæge. For at undgå at ormene bliver resistente, bliver ormekuren kun udleveret, hvis din hund har fået konstateret orm. For at høre mere om ormekur til din hund eller om forebyggende præparater, så kontakt os i dag! Vi svarer med glæde på alle de spørgsmål du måtte have om hunde og ormekur.

Ormekur hund – hvor ofte skal din hund have en ormekur?

Nogle hunde anbefales at få ormekur oftere end andre hunde. Det afhænger af, hvilken livsstil din hund har. Hunde der er særligt disponeret, og derfor kan have oftere brug for ormekur, kan være nysgerrige hvalpe, der undersøger alt med munden, samt hunde, der færdes i et miljø, hvor der kan være smitte, og hvor ormen trives. Det kunne eksempelvis være i en hundekennel eller i en stald, hvor den kan spise hestepærer og fange mus og andre små gnavere, der kan bære potentiel smitte videre til din hund.

Ormekur til hvalp – hvornår og hvor mange ormekure skal din hvalp have?

Hvalpe er nysgerrige og stikker gerne næsen i alt, og har derfor større risiko for at blive smittet med orm. Derfor er det vigtigt at din hvalp får ormekur. Når din hvalp flytter ind hos dig, så har den gerne fået flere ormekure af opdrætter, og ormekuren skal gentages igen, når hvalpen er 11-12 uger. Det kan med fordel gøres i forbindelse med 12-ugers vaccinationen. Er du i tvivl om, hvor mange ormekure din hvalp har fået, så medbring hundens sundhedsbog, så kan vi sammen finde frem til, hvor mange ormekure den har fået, og hvor mange ormekure den mangler.

Orm hos hund – hvilke symptomer skal du holde øje med?

Herunder kan du blive klogere på, hvilke orm din hund kan blive smittet med, samt hvilke symptomer en hund med orm udviser. Der er dog rigtig mange hunde, der ikke udviser symptomer, så hvis du og din hund befinder jer i et miljø, hvor der kunne opstå ormesmitte, så tjek hellere en gang for meget end for lidt.

  • Spolorm udskilles i afføringen som lange hvide tynde orme. Voksne hunde udviser tit ingen symptomer, hvorimod hvalpe rammes hårdere. Orm hos hvalpe vil vise sig ved opkast, hoste, diarré, oppustet mave og nedstemthed. Smitte opstår, hvis en inficeret hund udskiller ormeæg eller orm med afføringen, og din hund går og snuser eller spiser samme jord. Smitte kan også opstå, hvis din hund leger med en bold eller andet legetøj, der har været i kontakt med orm eller æg.
  • Bændelorm kan spottes i afføringen eller kravlende omkring endetarmsåbningen på din hund. De fleste tilfælde af bændelorm er symptomfri. Der kan i få tilfælde opstå symptomer som diarré, opkast og irritation rundt om endetarmsåbningen. Smitte opstår ved, at bænelormens led frigøres fra ormen og udskilles i afføringen. Her vil andre dyr som fx. græsædende dyr, gnavere, firben osv. kunne indtage æggene, og herefter agere vært for æggene. Din hund smittes fx. ved at spise den sekundære vært, og sådan fortsætter cyklussen  
  • Hageorm klæber sig med sine skarpe tænder fast på undersiden af din hunds tarm. Dér lever den af at suge blod. Symptomer viser sig også oftere hos hvalpe, end hos voksne hunde. Symptomerne er blodig diarré og blodmangel (anæmi). Smitte opstår ved at din hund snuser i jord, eller spiser jord, der er inficeret med larverne fra hageormen. Der kan også opstå smitte, hvis din hund går på jord, der er inficeret med larver, da larverne kan trænge igennem huden på trædepuderne. Katte kan også få hageorm, så smitte kan også ske, hvis din hund spiser kattelort, der er inficeret med larver.
  • Piskeorm ligner, som navnet antyder, en pisk. Tyk i den ene ende, og så med en lang tynd ende, i den anden ende. Symptomer afhænger af, hvor mange antal orm, der er i tarmen. Er der mange orm, vil symptomerne være blodig og slimet diarré. 
  • Smitte kan opstå, hvis din hund snuser i jord, eller spiser jord, der er inficeret med piskeorm, fra en anden hunds afføring. 
  • Hjertelungeorm dækker over fransk hjerteorm (Angiostrongylus vasorum) og rævens lungeorm (Crenosoma vulpis). Det er parasitter, der smitter via snegle og snegleslim. Symptomerne på hjerte- og lungeorm er bl.a. er hoste, nedstemthed, åndenød, opkast og nedsat appetit. Smitte sker ved, at din hund spiser en snegl eller snegleslim. Sneglen fungerer nemlig som mellemvært for larverne, og de udskilles i snegleslimet. Hvis en snegl kommer i kontakt med inficeret ræve- eller hundelort, så optages larverne af sneglen. Når larverne indtages af din hund, borer de sig gennem mavevæggen, og ud i blodbanen. Herefter vandrer de videre op til hjertet, hvor de parrer sig og lægger æg i højre side af hjertet. Æggene transporteres via blodet, hen til lungerne, hvor de klækkes. De nyudklækkede larver fortsætter deres vandring til luftrøret, hvor de hostes op, når hunden hoster, og sluges igen – og dermed starter den uendelige livscyklus. Hvis din hund har adgang til en udendørs vandskål kan den blive smittet, eller hvis dens legetøj ligger i haven, hvor der jo ofte er snegle. Smitte kan også opstå, hvis din hund drikker af en vandpyt, eller spiser græs eller grene med snegleslim på. 

Det er ofte unge hunde, der bliver smittes med hjertelungeorm, da yngre hunden har en tendens til at undersøge alt med munden. Hjertelungeorm kan forårsage store skader på lungerne, så det er vigtigt at opdage i tiden. Ormen kan opdages ved en afføringsprøve. 

Bliv ringet op

Gælder ikke akutte henvendelser. Hvis akut bedes du ringe til din lokale dyrlæge, eller se VetGruppens døgnvagt her

Bliv kontaktet - lead formular

×
Menu
Døgnvagt