Skip to main content

Sterilisation katte

Sterilisation af kat kaldes også for en neutralisering af kat– og det er en operation som foretages hos dyrlægen. Vi oplever, at kæledyrsejere ofte har mange spørgsmål i forbindelse med indgrebet og kan være i tvivl om, hvorvidt det er en god eller dårlig ide at lade deres kat sterilisere. Det er kun godt og helt forståeligt, hvis du som katteejer stiller spørgsmål. Det viser blot, at du tænker og bekymrer dig om din kats ve og vel. Vi håber, at du vil kunne få besvaret nogle af dine eventuelle spørgsmål vedrørende sterilisation af katte her, og ellers er du altid velkommen til at kontakte os.

Flere katteejere overvejer at sterilisere deres kat, fordi det sikrer hunkatten mod at blive drægtig og beskytter mod alvorlige sygdomme såsom livmoderbetændelse, kræft i æggestokkene og kræft i mælkekirtlerne.

Tag en snak med dyrlægen, inden du bestiller sterilisation af din kat

Hos VetGruppen er vi opmærksomme på at være behjælpelige under hele processen – fra du går med overvejelserne om at sterilisere din kat, til du træffer den endelige beslutning, og indgrebet foretages. Vi tager altså hellere end gerne en dialog med dig inden en eventuel behandling, så du kender til hele behandlingsforløbet og får svar på alle dine spørgsmål vedrørende sterilisation af din kat. Kontakt en af vores dyrlæger og få mere at vide om hele forløbet omkring sterilisation af din kat.

Hvad er fordelene ved at sterilisere din kat?

Der fødes flere killinger i verden, end der er mennesker til at passe på dem. Derfor er mange interesseorganisationer såsom Kattens Værn i de fleste tilfælde fortalere for neutralisering af katte, da indgrebet kan holde kattebestanden nede og på den måde forbedre forholdene for katte verden over. Der kan også være andre fordele forbundet med en neutralisering af din kat for dig som katteejer:

  • Katten bliver mere rolig, og risikoen for stress formindskes
  • En steriliseret kat har lavere risiko for at udvikle kræft og andre alvorlige sygdomme
  • Sommetider kan kattens lyst til at strejfe blive mindre, hvis katten er neutraliseret

Hvis du ønsker mere information om fordele ved sterilisation/neutralisering af din kat, vil vi altid anbefale, at du taler med dyrlægen om hele processen. Det afhænger nemlig også af din kats situation. Måske den er i særlig risiko for at udvikle forskellige sygdomme, og din dyrlæge derfor anbefaler sterilisation af din kat? Det kan også være, du oplever, at din kat er enormt stresset, eller at den har haft et tidligere sygdomsforløb, som gør, at det vil være en fordel for den, at den bliver steriliseret.

Sterilisation af kat – hvor gammel skal min kat være?

Der findes forskellige holdninger, til hvornår det er hensigtsmæssigt at få foretaget en neutralisering af din kat. Hos VetGruppen anbefaler vi, at sterilisationen af din kat foretages, inden din kat bliver kønsmoden. Det sker ofte, når katten er omkring 6-9 måneder gammel. Dette er for at undgå, at din kat når at blive drægtig og føder killinger, inden den bliver steriliseret. 

Har du vilde katte i området? Få tilskud til sterilisation af katte 

Gratis sterilisation af katte er desværre ikke en mulighed, da det er et større indgreb. Men i tilfælde af mange vilde katte i et område, kan du få tilskud til sterilisation af katte. Lever der mange vilde katte, hvor du bor, og ønsker du at hjælpe, kan du kontakte Kattens Værn. De giver tilskud til sterilisation af vilde katte. Som tidligere nævnt, vil man gerne forebygge, at der fødes for mange killinger, idet det desværre ofte er med til at overfylde dyreinternater osv. Du kan læse mere om sterilisation af vilde katte her.

Bliv ringet op

Gælder ikke akutte henvendelser. Hvis akut bedes du ringe til din lokale dyrlæge, eller se VetGruppens døgnvagt her

Bliv kontaktet - lead formular

×
Menu
Døgnvagt