Skip to main content
Trustpilot Widget

Overvægtig hund – værd at vide om overvægt hos hunde

Overvægt hos hunde er et stigende problem, der kan føre til alvorlige helbredsmæssige udfordringer. Læs mere om, hvordan du kan skabe en sundere livsstil for din hund og forbedre dens livskvalitet.

Hvordan ved jeg om min hund er overvægtig?

Hos VetGruppen ser vi overvægt hos hunde som et stigende problem. Overvægt hos hunde, kan præcis som hos mennesker, øge risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, sukkersyge, slidgigt og cancer. Forringet livskvalitet og kortere levetid er ligeledes udsigterne for en overvægtig hund.

Hold øje med din hunds krop og vægt

Du bør jævnligt veje din hund for at få et indblik i om, din hund holder vægten. Har du ikke mulighed for at veje din hund derhjemme, er du mere end velkommen til at besøge en af VetGruppens klinikker og låne vores vægt.

Da ikke alle hunde af samme race nødvendigvis har samme idealvægt, hjælper vi gerne med at finde den rette vægt for netop din hund.  En gylden regel er dog, at du skal kunne se talje, når du kigger nedover din hunds ryg. Desuden skal du, med fingrene, kunne ane rygrad og ribben, når du aer og klapper din hund.

Hold din hund sund og slank med hjælp fra VetGruppen

Overvægt er et alvorligt problem for dyr, og som ejer er det dit ansvar at sikre, at din hund holder sig slank. Hos VetGruppen er vi klar til at hjælpe dig med at holde din hund sund, slank og rask. Vi tilbyder professionel rådgivning og vejledning fra vores erfarne personale, som står klar til at støtte dig i at finde den rette løsning for din hunds vægt og sundhed.

Få hjælp til slankekost hos VetGruppen

Hos VetGruppen tilbyder vi altid hjælp og vejledning, når det gælder din hunds kost og livsstil. Vores dyrlæger og personale kan rådgive om den rette slankekost samt give dig værdifulde råd til at fremme en sundere livsstil for din hund gennem en kombination af kost og motion. Med vores ekspertise kan vi sikre, at din hund får den rette kostplan, så vægttabet bliver skånsomt og effektivt.

Kom forbi en af vores klinikker og få en personlig vejledning – vores team er her for at hjælpe dig og din hund mod en sundere fremtid.

Bliv ringet op

Bliv kontaktet - lead formular

Gælder ikke akutte henvendelser. Hvis akut bedes du ringe til din lokale dyrlæge, eller se VetGruppens døgnvagt her

×
Menu
Døgnvagt