Skip to main content




Nordjylland er kommet på VetGruppens Danmarkskort

Dyrlægerne i Lendum er den 13. klinik i sammenslutningen af danske dyreklinikker

Nordjylland er kommet med på VETgruppens Danmarkskort over kædens dyreklinikker og -hospitaler.

Det er Dyrlægerne i Lendum mellem Hjørring og Frederikshavn, som er trådt ind som den 13. klinik i sammenslutningen af danske dyreklinikker.

Dyrlægerne Jytte Frankmar og Eva Biehl har sammen stået i spidsen for den nordjyske klinik i mere end 25 år og har udviklet den til en moderne og alsidig klinik. I dag tegner familiedyr som hunde, katte og gnavere sig for godt halvdelen af aktiviteterne, mens behandling af heste og kvæg udgør den anden halvdel. Klinikken beskæftiger i alt fem dyrlæger og fire øvrige medarbejdere. Den udvikling kan nu fortsætte som en del af VETgruppen A/S.

”Med aftalen har vi fremtidssikret klinikken og vores arbejdsplads gennem mange år. Vi har altid prioriteret en løbende efteruddannelse højt, og det nye netværk i VETgruppen åbner helt andre perspektiver i forhold til at dygtiggøre os yderligere. Det er et stort plus. Samtidig bliver vi en del af et landsdækkende netværk af kolleger, der styrker vores faglige kompetencer yderligere,” siger dyrlæge Jytte Frankmar, der kom til klinikken i 1979 og været medejer siden 1981.

Jytte Frankmar og Eva Biehl, der har været medejer siden 1995, fortsætter som klinikledere og glæder sig over at være blevet en del af en landsdækkende kæde af dyrehospitaler- og klinikker.

Dyrlægerne i Lendum har aktiviteter på to adresser. Smådyrsklinikken har til huse på Ulvmosevej 9 i Lendum i samme ejendom, som dyrlæge Kurt Hildebrandt grundlagde klinikken i tilbage i 1965. Ejendommen er dog siden blevet udvidet flere gange, mens hesteafdelingen ligger på Kammervej 90 og har mulighed for blandt andet opstaldning i forbindelse med diverse undersøgelser.

Læs mere om Dyrlægerne i Lendum her

Dyrlægerne
Lendum
Ulvmosevej 9
9870 Sindal
Ring til klinikken
+4598473085.
×
Menu
Døgnvagt