Skip to main content

Hund med parodontose

Hundens tænder er et af dens absolut vigtigste redskaber. Hunde bruger deres tænder til at spise og tygge, men de bruger dem også til at holde om ting – blandt andet i forbindelse med leg og boldkast. Desværre kan hunde på samme måde som mennesker få problemer med tænderne. En af de tandsygdomme, som bør behandles med det samme er parodontose (paradentose). Dette er en alvorlig sygdom, der kan få store konsekvenser for hundens helbred, hvis ikke det opdages og herefter behandles.

Værd at vide om parodontose hos hunde 

Hvad er parodontose? Parodontose er en betændelsestilstand i munden – mere specifikt i det væv, der holder tænderne fast i munden. Lidelsen starter som tandkødsbetændelse (gingivitis), som kan virke ganske harmløst, men så udvikler sygdommen sig i en mere alvorlig retning, når bakterier i og omkring tandkødet trænger dybt ind i tandkødslommerne og angriber hundens kæbeknogle. Her forårsager bakterierne betændelse i vævet omkring tænderne, og dette leder i værste fald til, at hunden taber tænderne. 

Parodontose hos hund kan give tandbylder 

Da parodontose generer tandkødet omkring tænderne, kan tænderne blive løse. Når hundens tænder bliver løse, kan der udvikles tandbylder. Tandbylder er meget smertefulde for din hund, så du bør sørge for at få undersøgt din hund, hvis den har symptomer på parodontose. 

Symptomer på parodontose hos din hund 

Hvis din hund udviser følgende symptomer, bør du kontakte din dyrlæge, så du kan få afklaret, om din hund lider af parodontose (paradentose): 

  • Hvis din hund har nedsat appetit eller du kan se andre ændringer i hundens spise- og/eller drikkevaner 
  • Hvis din hund har dårlig ånde
  • Hvis din hund har rødt, irriteret og blodigt tandkød som er tegn på tandsbetændelse
  • Hvis din hund taber en eller flere tænder uden anden grund 

Hvordan behandles parodontose hos hunde 

Parodontose hos hund kan behandles ved at lægge hunden i narkose og herefter gå ind og rense tandkødslommerne for bakterier. Parodontose er en alvorlig tandsygdom, så det kan være nødvendigt at foretage denne form for tandrensning op til flere gange for at sikre, at alle bakterier fjernes. I nogle tilfælde er det nødvendigt at trække tænder ud, fordi de, som følge af paradontosen, er blevet løse.

Hvad kan du gøre for at forebygge parodontose hos din hund? 

Parodontose (paradentose) kan ramme alle hunde, men særligt hunde med dårligt immunforsvar vil have stor risiko for at udvikle tand- og tandkødssygdomme herunder parodontose. Derfor har du et stort ansvar som hundeejer for at sikre et godt og stærkt immunforsvar. Du kan blandt andet styrke din hunds immunforsvar og generelle sundhed ved at give din hund en sund og nærende kost, således at den får de nødvendige næringsstoffer. Jo stærkere et immunforsvar, desto bedre vil hundens egen krop være i stand til at hæmme samt reagere på infektioner og betændelsestilstande som parodontose. Således spiller hundens kost en stor rolle i kampen om at undgå parodontose.

En anden faktor er din hunds mundhygiejne. Da parodontose hos hunde som nævnt starter som tandkødsbetændelse, bør du også gøre, hvad du kan, for at din hund ikke har risiko for at udvikle det. Dette kan du blandt andet gøre ved at prioritere en god mundhygiejne højt og fx øve tandbørstning fra hunden er hvalp. Tandbørstning fjerner nemlig  bakteriebelægninger på tænderne.  Hundens mundhygiejne er påvirket af flere faktorer; hundens alder, race, sundhed m.m.

Desuden vil et jævnligt tandtjek være en god ide, for at se om der er behov for en tandrensning, som  er en effektiv forebyggelse mod parodontose (paradentose) 

Mistænker du at din hund har parodontose? Eller ved du allerede nu, at det er tid til en tandrens til din hund? Kontakt os, og lad os sørge for at din hunds mund er sund og rask og fri for parodontose. 


Læs mere om tandrensning til hunde
 her. 

Bliv ringet op

Gælder ikke akutte henvendelser. Hvis akut bedes du ringe til din lokale dyrlæge, eller se VetGruppens døgnvagt her

Bliv kontaktet - lead formular

×
Menu
Døgnvagt