På Brønderslev Dyrehospital tager vi godt imod alle hunde, der besøger os
Vi gør alt, hvad vi kan for, at de hunde, der kommer hos os, kan føle sig trygge.
I vores venterum er der god plads, og vi har velindrettede undersøgelsesrum, her af flere med direkte adgang. Har din hund brug for indlæggelse, har vi en rolig og separat afdeling til det.
Både vores dyrlæger og veterinærsygeplejersker har stor viden om hundes sygdomme og trivsel, så tag os med på råd, når du har spørgsmål om, hvad din hund har brug for.
Vi har stor erfaring med at undersøge og behandle hunde og kan også vejlede om, hvad du kan gøre for, at hunden holder sig sund og rask.