Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
98 83 10 10
  • Sygeforsikring

    For dig, der vil undgå uforudsete udgifter.

Skal jeg tegne en sygeforsikring for min hund?

Sæt dig godt ind i, hvad forsikringen skal dække, inden du opretter den.

Regningen hos dyrlægen kan løbe op, hvis din hund bliver syg eller kommer slemt til skade. For at være godt forberedt på den situation, vælger mange hundeejere derfor at tegne en sygeforsikring, der dækker en stor del af udgifterne til behandling.

Mange af vores kunder er glade for, at de har tegnet en sygeforsikring. Det giver dem en tryghed at vide, at deres hund altid kan få den bedst mulige behandling – også når behovet opstår uventet og akut.

Nogle forsikringer dækker også kroniske lidelser og genoptræning.

​Tegn forsikring, mens hunden er ung

Vi anbefaler vores kunder, at de tegner en sygdomsforsikring tidligt i hundens liv, så de undgår problemer med manglende dækning, fx på grund af tidligere skader eller sygdom. 

Hvad skal jeg vælge?

Før du siger ja til et tilbud fra et forsikringsselskab er det vigtigt, at du nøje overvejer, hvilken dækning du har brug for.

Vær fx opmærksom på følgende forhold:

  • Er forsikringen livsvarig?
    Nogle forsikringer dækker kun i fx 10 år. Det er ofte svært at tegne nye forsikringer på ældre dyr.
  • Er der specielle undtagelser for din hunds race?
  • Dækker forsikringen pr. diagnose eller pr. behandlingsperiode?
    Det er vigtigt, hvis dit dyr fejler flere ting samtidigt.

Hvem skal jeg vælge?

Der er flere forsikringsselskaber at vælge i mellem. Vær altid opmærksom på, hvilken dækning, de kan tilbyde – det er ikke nok kun at sammenligne priser.

Vi er uafhængige af forsikringsselskaberne og anbefaler derfor ikke nogen frem for andre.

Vi henviser til fagmagasinet Dyrlægen, der har udarbejdet en oversigt over de selskaber, der tilbyder hundeforsikringer – og hvad de hver især dækker.

Har du et sundhedsabonnement (VetPlan) hos os, kan vi tilbyde rabatordninger hos Dyrekassen Danmark.

Vær opmærksom på, at din lovpligtige ansvarsforsikring ikke dækker sygdom hos din hund. Den dækker kun evt. skader, som din hund forvolder.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål om sygeforsikring af din hund – så guider vi dig videre. Telefon 98 83 10 10.

×
Menu
Ring op
Mail