Vi anbefaler forebyggende sundhedstjek af din hunds tænder
Tandbehandlinger
Et jævnligt tjek hos dyrlægen af din hunds tænder er med til at sikre, at sygdomme og andre tandproblemer ikke får lov til at udvikle sig uden at blive behandlet.
Hunde kan få de samme sygdomme og problemer med deres tænder som os mennesker, fx knækkede tænder, fejlstillede tænder og cyster.
Det største tandproblem hos hunde er paradentose, der kan føre til tab af tænder og i værste fald infektioner. Undersøgelser viser, at 8 ud af 10 hunde har paradentoseforandringer i deres tænder som 2-årige!
Mange ejere bliver overraskede over, at deres dyr har løse tænder eller tandkødsbetændelse, for dyrene viser ikke altid tydeligt, at de har tandsmerter.
Der er dog ingen tvivl om, at dårlig mundhygiejne er til gene for dyrene, og ejerne fortæller os ofte, at dyret er blevet gladere og mere livlig efter en tandbehandling.
Hvad kan vi hjælpe med?
Her er nogle af de behandlinger, vi tilbyder:
- Forebyggende tandbehandling inkl. tandrens, undersøgelse og mundhulen + evt. røntgen
- Bortoperation af tænder
- Fjernelse af tandcyste
- Reparation af emaljeskader
- Tandretning
- Udvidet mundhulekirurgi, tandfistler, rekonstruktion.
Desuden er vi altid klar til at vejlede, om hvad du kan gøre for at passe godt på hundens tænder (daglig pleje, sund kost mv.)
Har du spørgsmål om forebyggelse og behandling af din hunds tænder ?- Kontakt os på telefon 98 83 10 10
Mere om hundens tænder
Din hunds tænder er skarpe og bygget til at fastholde mad/bytte (hjørnetænder) og til at skære/rive føden over (kindtænder). Vi mennesker har flade kindtænder, som er beregnet til at tygge med.
Hunde, der har et fuldt tandsæt, har 42 tænder: 4 hjørnetænder, 6 fortænder i over- og undermund, 6 kindtænder i hver side af overmunden og 7 kindtænder i hver side af undermunden.
Hunde fødes med tandanlæg, og mælketænderne (i alt 28 stk.) begynder at vokse frem fra 6-ugers alderen. Når en hvalp er 5-7 måneder skifter den mælketænderne og får de blivende tænder. Det er vigtigt at holde øje med, om hvalpens tandstilling er rigtig, og om mælketænderne falder ud, som de skal.
Narkose
Tandbehandling kræver stor præcision og foregår derfor i fuld narkose. Det sikrer kvalitet i behandlingen, og hunden undgår smerter mv.
Røntgen
Ved første behandling tages ofte røntgenbilleder af alle tænder, så vi ud fra det kan vurdere hundens tandsundhed.
Mælketænder
Hunden taber sine mælketænder fra ca. 5 måneders alderen. Hvis hjørnetænderne ikke falder ud, når de blivende tænder er på vej, kan det give smerter og påvirke tandstillingen.
Paradentose
Paradentose er knoglesvind i kæberne omkring tændernes rødder. Det er den hyppigste tandlidelse hos hunde. Paradentose kan behandles, men forebyggelse er bedre.
Udvidede tandbehandlinger
Tandbevarende behandlinger såsom fyldninger, reparation af emaljeskader, rettelse af bidfejl med tandretning og/eller forkortning af hjørnetænder er behandlinger, som vi tilbyder på hospitalet.