Katherina Andersen
Aut. fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering
Katherina har været en del af teamet siden 2017 og er derfor et velkendt ansigt for mange af vores kunder.
Hun har stor interesse for fysioterapi, hundemassage og genoptræning og har afsluttet videreuddannelsen: ”Fagveterinærsygeplejerske i rehabilitering” i 2025. Katherina hjælper vores patienter når de har ondt i ryg og/eller bentøj, eller hvis de skal genoptrænes efter operation eller skader. Katherina har taget flere kurser i forebyggelse af muskeltab og demens hos hunde og de ældre patienter har også god gavn af massage og fysioterapi, så de kan blive ved med at være aktive seniorer.
Vidste du at man kan forebygge de hyppigste typer af demens ved at træne? Det gælder både mennesker og dyr.