Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 58 18 60 05

SUNDHEDSUNDERSØGELSE OG VACCINATIONER

Dyrlæger for familiens smådyr

SUNDHEDSUNDERSØGELSE OG VACCINATIONER

For dyr såvel som for mennesker gælder det, at det er nemmere at forebygge end at helbrede.

Sundhedsundersøgelse
Formålet med sundhedsundersøgelsen er at sikre, at vores kæledyr har et godt helbred længst muligt, og dermed et godt liv.
Hos det unge dyr er det vigtige punkter som tandskifte, nedstigning af testikler, kropsbygning, mulig neutralisation, foderskift og ikke mindst social adfærd, der er i fokus ved sundhedsundersøgelsen.

Når kæledyret bliver ældre, rettes eftersynet ofte mod organsygdomme, øjne, gigt og knuder.
Formålet med den årlige sundhedsundersøgelse er at give os mulighed for at fange småskavanker i opløbet og alvorlige sygdom i tide. I forbindelse med planlægning af sundhedseftersyn vil vi i samråd med dig som ejer også fastlægge vaccinationsrækken for din hund.

Vaccination af killinger
Vi anbefaler 2 basisvaccinationer til killinger. Første vaccination gives, når killingen er 8 – 12 uger gammel, og anden vaccination gives ca. 4 uger efter første vaccination. Herefter skal katten vaccineres én gang årligt, for at opretholde beskyttelsen fra vaccinen. Basisvaccinen til katte beskytter mod kattesyge og katteinfluenza, som tilvalg kan katten vaccineres mod Chlamydia og Katteleukæmi.

Vaccination af hvalpe
Vi anbefaler 3 basisvaccinationer til hvalpe.
Første vaccination gives, når hvalpen er 8 uger gammel, anden vaccination gives når den er ca. 12 uger gammel og den tredje, når hvalpen er ca. 16 uger gammel. Når hvalpen bliver 1 år, skal den vaccineres igen, og herefter skal den vaccineres én gang årligt, for at opretholde beskyttelsen fra vaccinen. Basisvaccinen til hunde beskytter mod hundesyge, leverbetændelse, parvovirus, influenza m.m.

Vaccination mod kennelhoste
Kennelhoste er en sygdom, der giver hundene en tør kraftig hoste, og den ses ofte i hundepensioner, kenneler og i forbindelse med hundeudstillinger. For at modvirke spredning, er der nu kommet en vaccine mod kennelhoste. Vaccinen dryppes i et næsebor, i modsætning til andre vacciner, der gives under huden i nakken.

Vaccinationer i forbindelse med udlandsrejser
Som dyreejer skal man være opmærksom på, at der er særlige vaccinationskrav til dyr, der skal rejse uden for Danmarks grænser. Vi kan ofte være behjælpelige med information og ellers kan reglerne for rejse med hund, kat og andre kæledyr findes på fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk

×
Menu
Ring op
Mail
Facebook