Skip to main content

Det sidste farvel

Vi forstår, hvor tungt det er at tage afsked med en elsket ven. Hos os gør vi vores bedste for at skabe en rolig og tryg atmosfære, så både dyr og ejer kan få en værdig afsked.

Farvel min ven

Når tiden er kommet til at sige farvel til et elsket kæledyr, er det en meget følelsesladet stund. Vi ønsker at gøre hele forløbet så roligt og trygt som muligt – både for dyret og for jer som ejere.

Derfor anbefaler vi, at I på forhånd tager stilling til, hvad der skal ske med jeres kæledyr efter aflivningen. Nogle vælger at tage deres kæledyr med hjem til begravelse, mens andre foretrækker fælleskremering eller urnekremering. Vi hjælper naturligvis med begge former for kremering. 

Hvis I beslutter jer på forhånd, har vi mulighed for at afslutte det praktiske – som f.eks. afregning – inden selve aflivningen. På den måde undgår I at skulle stå i venteværelset bagefter, når følelserne kan være tunge og sårbare. Det betyder, at I kan tage afsked i fred og ro, uden at skulle tænke på det praktiske i øjeblikket.

Har I spørgsmål eller brug for hjælp til at træffe beslutningen, er I altid meget velkomne til at kontakte os. Vi er her for at støtte jer hele vejen.

Urnekremering
Ved urnekremering kan I vælge en urne, som enten er beregnet til nedgravning eller designet til at stå fremme i hjemmet. Hvis urnen skal stå fremme, er der flere farver og designs at vælge imellem, og der er mulighed for at tilføje skrift eller navn efter eget ønske.

Kontakt os på

eller skriv til os på
kontakt.amagerbro
@vetgruppen.dk

×
Menu
Ring op
Book