Foder og ernæringsrådgivning
Hos Dyrlægehuset Amagerbro lægger vi stor vægt på god ernæring som en vigtig del af dit kæledyrs sundhed og trivsel. Derfor har vi et udvalg af kvalitetsfoder til både hunde og katte – tilpasset forskellige behov og livsstadier.
Vi fører et bredt udvalg af sygdomsdiæter fra Royal Canin, som kan understøtte behandlingen ved forskellige lidelser som nyresygdom, urinvejsproblemer, overvægt, allergi, mave-tarmproblemer og mere. Derudover har vi også almindeligt livsstadiefoder til både unge dyr, voksne og seniorer – så du altid kan finde et foder, der passer til netop din hund eller kats alder og aktivitetsniveau.
Vores personale rådgiver gerne i fodring og står klar til at hjælpe med at finde det mest hensigtsmæssige foder til dit kæledyrs individuelle behov. Vi har også enkelte poser foder fra Hill’s på hylden og kan desuden bestille andre varianter hjem, hvis der er særlige ønsker.
Har du spørgsmål til foder eller ønsker hjælp til at vælge det rette, er du altid velkommen til at spørge os i receptionen eller kontakte os telefonisk.
