Ofte følger vi patienten gennem hele livet – fra den første vaccination som hvalp eller killing til den sørgelige afskedstime – forhåbentlig mange år senere. Vi ved, at det er et af de sværeste tidspunkter for en dyreejer. Sorgen kan vi ikke tage fra mennesket, men vi kan sørge for at patienten sover ind uden nogen form for ubehag.
Om man ønsker kremering eller hjemmebegravelse, er en meget personlig sag. Til hjemmebegravelser kan vi tilbyde en kiste, som er biologisk nedbrydelig, og som derfor uden problemer kan graves ned. Hvis man ikke ønsker dette, kan vi tilbyde kremering, som foregår på samme måde som for os mennesker.
Vi har valgt Ada´s Kæledyrs Krematorium til at løse den opgave for os, fordi det er et ægte kæledyrskrematorium. Her kan man vælge at få asken tilbage i en urne, eller at lade den indgå i naturens kredsløb sammen med asken fra andre kremerede kæledyr. De praktiske omstændigheder sørger vi for. Hvert enkelt kæledyr får sin egen ligpose, en specialfremstillet kraftig plastikpose, der bliver forseglet af os. Denne forsegling bliver ikke på noget tidspunkt brudt.
Transporten til krematoriet forgår i en lukket kassevogn, og håndteringen er respektfuld. Hvis man ønsker det, kan man også selv aflevere dyret på krematoriet. Omkostningerne forbundet med kremeringen aftales med Skibhus Dyreklinik og vil afhænge af dyrets størrelse, og om man ønsker urne- eller fælleskremering.
Har du spørgsmål, så ring til os på 66 12 12 77eller send en mail på kontakt.skibhus@vetgruppen.dk
Alternativt kan du udfylde formularen forneden
Tlf: 66 12 12 77
Email: kontakt.skibhus@vetgruppen.dk
Mandag 08.00 - 16.00
Tirsdag 08.00 - 16.00
Onsdag 08.00 - 16.00
Torsdag 08.00 - 16.00
Fredag 08.00 - 16.00
VetGruppen er en sammenslutning af lokale dyreklinikker og dyrehospitaler, der arbejder sammen om at sikre de bedste forudsætninger for dit kæledyrs sundhed. Vi består af en stor gruppe dyrlæger og veterinærsygeplejesker med hver deres specialområde, hvilket er din garanti for kompetent og professionel pleje, hvad end der er tale om vaccination af hund, sundhedseftersyn af kat eller handelsundersøgelse af hest.
© 2018 VETGRUPPEN | CVR: 40 49 04 85 | Privatlivspolitik