Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 48 25 51 04

KILLINGEN 

Hos Trollesminde Dyreklinik anbefaler vi en årlig sundhedsundersøgelse

ER DIT HJEM KLAR TIL EN KILLING?

Når du har bestemt dig for at få en killing, og valgt hvilken du vil have, skal du klargøre dit hjem til at killingen skal kunne trives der. 

Katte er ikke som små mennesker eller hunde, og de har nogle andre behov som skal tilfredsstilles for at undgå og forebygge uønsket adfærd og stress hos katten

Sørg for at have godt styr på følgende:

  • Transportkasse – så du kan transportere din killing hjem. Vælg en transportkasse af hård plast, hvor låget kan tages af. Derved kan kasse nemt vaskes efter brug, og hvis katten ikke ønsker at komme ud af kassen, kan låget fjernes og katten kan så alligevel undersøges. 
  • Mad og vand – vælg et foder af god kvalitet til din killing og sørg for at den altid har frisk vand tilgængeligt. Vand- og madskål skal være store nok til, at kattens knurhår ikke rammer skålens kant når den spiser og drikker. Placer vand og mad med flere meter imellem hinanden og ikke foran vinduer eller på steder i hjemmet med meget uro. 
  • Kattebakke – Selvom din kat skal være udekat, skal den have en kattebakke indendørs. Kattebakken skal være stor nok til at katten kan skrabe i den – som tommelfingerregel kan siges at den skal være 1,5x kattens længde. Placer den på en ugeneret plads i hjemmet, gerne i et hjørne og et sted hvor der altid er adgang. Brug så fint kattegrus som muligt, uden duft og støv. 
  • Et dejligt sovested – katten sover og slapper af en stor del af dagen, så giv katten mulighed for flere varme, solrige, stille steder at sove, gerne i nærheden af hvor du selv opholder dig. Et skab, en lænestol eller en vindueskarm med en pude kan fungere helt optimalt. 
  • Mulighed for at komme højt op – katte kan godt lide at klatre og observere deres omgivelser fra højden. Så giv meget gerne mulighed for at din kat kan komme op, det kan være et højt vindue, toppen af et skab, en hylde eller et højt kradsetræ med plateauer.
  • Legetøj – katte er legesyge dyr, og har stor gavn af interaktionen med sin ejer via leg. Det bedste legetøj er de som ligner mest et bytte, altså små, gerne med fjer eller pels, og gerne de som bevæger sig tilfældigt rundt eller som sidder i en snor, frem for de som er helt uden bevægelse. 

Kontakt katteklinikken

Kontakt Katteklinikken på Trollesminde Dyrekliniks hovednummer eller send en mail til kontakt.trollesminde@vetgruppen.dk

Camilla Gundelach

DAGLIG LEDER AF KATTEKLINIKKEN

Dyrlæge Camilla Gundelach er daglig leder af Katteklinikken på Trollesminde Dyreklinik.

Camilla har solid efteruddannelse indenfor medicinske sygdomme hos katte, og dyb indsigt i såvel den normale som den sygdomsbetingede adfærd hos vores katte.

Vi er sikre på, at kattene på Trollesminde Dyreklinik vil nyde godt af Camillas store erfaring og indsigt.

×
Menu
Ring op