Skip to main content
Tilbage til vetgruppen.dk
+45 48 25 51 04

TANDKLINIKKEN

Hos Trollesminde Dyreklinik anbefaler vi en årlig sundhedsundersøgelse

DYRETANDKLINIKKEN I HILLERØD

Tandproblemer er en meget hyppig årsag til mistrivsel og nedsat sundhed hos vores kæledyr. Der er virkelig tale om et overset problem.

Tandklinikken

Trollesminde Dyreklinik er udstyret med moderne tandunit, digital røntgen og moderne laboratorie, lige som du oplever ved besøg hos din egen tandlæge. Vi sørger for en god og sund mundhygiejne for dit kæledyr.
Alle behandlinger foregår under narkose og vores team af narkosesygeplejersker, vil være omkring dit kæledyr i hele forløbet. 

Tandproblemer

Tandproblemer kan være meget smertefulde og kan give nedsat sundhed generelt, ikke kun i mundhulen. Ved svær parodontose, er der risiko for at der, hver gang dyret tygger, kan overføres bakterier til blodbanen. Disse bakterier kan herefter transporteres rundt i kroppen og sætte sig i små blodkar f.eks. i hjerte eller nyrer, med alvorlig sygdom til følge.

Hvis din hund lugter ud af munden, har knækket et stykke af en tand, savler meget og/eller har belægninger på tænderne eller områder med mørkt rødt tandkød, anbefaler vi at den tilses i tandklinikken.

Hvis din kat lugter ud af munden, ikke tygger sin mad eller spiser mindre, har belægninger på tænderne eller har højrødt tandkød omkring en/flere tænder, anbefaler vi at den tilses i tandklinikken.

Ofte viser hunde og katte kun svage symptomer på problemer ved tænder og tandkød. Selv ved markante mundhulelidelser, ser man i mange tilfælde ikke ret tydelige symptomer hos sit kæledyr og de spiser oftest stadig. Det betyder dog ikke at de ikke har ondt. Derfor er det vigtigt at du ofte at kigger på med dit kæledyrs tænder og tandkød og at du kontakter tandklinikken, hvis der er nogle forandringer.

På Trollesminde Dyreklinik tilbyder vi grundig og professionel tandbehandling af hund og kat.

Kontakt Tandklinikken

Der kan bestilles tid for konsultation i Tandklinikken

Sidse Vraa Kjeldsted

DAGLIG LEDER AF TANDKLINIKKEN

Dyrlæge Sidse Vraa Kjeldsted er daglig leder af Tandklinikken på Trollesminde Dyreklinik.

Sidse har grundig indsigt i hundens og kattens mundhuleproblemer. Har dit kæledyr problemer med sine tænder, vil Sidse tage kærlig hånd om problemet.

Typiske tandlidelser  

I forbindelse med undersøgelse og diagnostik ser vi ofte: 

Tandsten

Hvis din hund eller kat lugter ud af munden, har steder på tandkødet, hvor det er rødt og ømt, og har belægninger på tænderne, anbefaler vi at den tilses i klinikken.

Med moderne ultralyd og pimpstenspasta kan vi afrense tænderne og bedre dit kæledyrs mundhygiejne.

Lige som du selv går til tandlægen en til to gange om året, bør dit kæledyr få tjekket sine tænder regelmæssigt.

Tyggeskader

Vi ser ofte tyggeskader hos vores hunde. Pinde, sten og kødben er de helt store syndere.

Har din hund knækket en tand, bør den tilses og behandles med det samme.

Hvis tanden er alvorligt skadet vil den blive fjernet, hvis skaden er mindre, kan den behandles med rodbehandling og fyldning med plastmateriale.

Tandresorption

Tandresorption er en af de mest almindelige Tandlidelser hos vores katte.

Tandresorption er en smertefuld lidelse, der oftest angriber kindtænderne, men alle tænder kan blive involveret.
Tilstanden kaldes også FORL (Feline Odontoclastic Resorptive Lesion) eller Neck Lesion. Kært barn har mange navne. Lidelsen skyldes en overaktivitet i kattens egne knogleceller, som nedbryder tænderne.

Denne lidelse kræver intensiv behandling og pleje.

Klient anmeldelser



5,0 stjerner

Mette Boegel
Altid venlig og kompentent behandling – min hund synes, det “er en fest” at komme til dyrlæge👌

5,0 stjerner

Cathrine Dalhoff Moll
Meget behagelig betjening og god tid til at forklare mht min avlshun som lige havde født og der var spørgsmål om livmor . Tak for det

5,0 stjerner

Marlene Diderichsen
Dejlig service fra alle på klinikken.og meget tålmodighed når kreditkortet driller 😂

×
Menu
Ring op