Narkose og bedøvelse
Byens Dyreklinik i Taastrup tilbyder sikker og skånsom narkose og bedøvelse til hunde og katte. Vores erfarne team af dyrlæger sikrer, at dine kæledyr får den bedst mulige pleje under kirurgiske procedurer og andre medicinske indgreb. Vi prioriterer din kæledyrs komfort og sikkerhed ved at anvende de nyeste teknikker og monitorering under hele processen.
Min hund / kat skal bedøves
Mange indgreb kræver, at din hund eller kat skal lægges i bedøvelse/narkose under indlæggelsen. Du finder herunder vigtige informationer, som vi vil bede dig læse igennem, inden dit dyrs indlæggelse.
Faste
Det er vigtigt, at din hund/kat er fastet inden bedøvelsen, dvs. ikke har haft adgang til foder eller godbidder fra kl. 22.00 aftenen forinden. Det er derimod vigtigt, at der er adgang til vand hele tiden for at undgå væskemangel under bedøvelsen.
Blodprøve
Vi vil bede dig tage stilling til om du ønsker at der bliver foretaget en blodprøve på din hund/kat inden bedøvelsen. Bedøvelse vil altid være forbundet med en risiko, som vi kan minimere ved at tage en blodprøve inden bedøvelsen/narkosen. Blodprøven kaldes en præanæstetisk blodprøve (ofte omtalt præ-blodprøve). Ved analyse af en præ-blodprøve får vi et indgående kendskab til dit dyrs lever- og nyrefunktion, samt en indikation af risikoen for begyndende blodmangel og skjulte infektioner. Bedøvelsen kan herefter skræddersyes til netop dit dyrs organstatus. I visse tilfælde anbefaler vi helt at udskyde, eller aflyse bedøvelsen, hvis blodprøven afslører forhøjet risiko.
Vi anbefaler en præanæstetisk blodprøve til ældre dyr (over 7 år) – men tilbyder den til alle.
Præanæstetisk blodprøve pris: 1.565 kr. inkl. moms. / VetCare kunder pris: 1.296,25 kr. inkl. moms.
Hjemsendelse
Afhængig af hvilken operation eller behandling der skal foretages, vil hjemsendelsestidspunkt blive aftalt med dig, som regel i tidsrummet mellem kl. 14.00 og 16.00 samme dag.
Efter behandlingen kan dyrlægen anbefale, at din hund/kat skal behandles med medicin hjemme. Du vil i så fald modtage en recept eller mulighed for at købe medicinen på klinikken. Nogle operationer kræver krave eller bodystocking for at forhindre, at patienten slikker i såret. Disse kan tilkøbes i klinikken.
Er din hund/kat blevet opereret, kan der være nogle sting, som skal fjernes efter 10-12 dage. Afhængig af hvilken operation der er udført, vil du få muligheden for at komme til et gratis tjek af operationssåret.
Efter din hund/kat har været bedøvet, vil du kunne forvente at din hund/kat vil være træt resten af dagen. Tilbyd gerne mad og vand når du er kommet hjem, men helst i små mængder og flere gange om dagen.
Din hund/kat har fået et plaster på forbenet efter at have været i narkose. Dette kan du fjerne i løbet af eftermiddagen/aftenen, når I er kommet hjem.
Din opererede hund/kat skal forholde sig i ro de næste 10 dage, indtil I kommer til sårkontrol og-/eller stingfjernelse.
Skulle du blive forhindret, have spørgsmål til proceduren eller bedøvelsen, er du altid velkommen til at kontakte os på Tlf.: 43994333